Den Transsibiriske Jernbane

Tag på eventyr med Den Transsibiriske Jernbane!

Mange har en drøm om at køre tværs gennem Rusland på verdens længste togrejse. Vi kan hjælpe med at realisere drømmen!

Turen fra Moskva til Vladivostok er på 9.300 km, og den strækker sig over to kontinenter og 9 tidszoner. Denne strækning, som tager lidt over 6 dage hvis man rejser uden stop undervejs, er den ”ægte” transsibiriske rejse, men egentlig kører den den transsibiriske jernbane ad 3 ruter, der har hvert sit navn: Den Transsibiriske, Den Transmongolske og Den Transmanchuriske rute.

De tre transsibiriske ruter

De tre ruter kører samme vej, indtil toget når frem til Ulan Ude lidt øst for Irkutsk og Bajkal-søen. Så drejer den transmongolske rute sydpå mod Mongoliet. Den transsibiriske og den transmanchuriske rute følges ad indtil byen Chita er passeret. Så drejer den transsibiriske rute nordpå.

Den transsibiriske rute (9289 m & 149 timer) er den ”klassiske” strækning. Den går fra Moskva til den største by ved Stillehavet, Vladivostok. Den oprindelige plan med anlæggelsen af Den Transsibiriske Jernbane i 1891 var netop at forbinde disse to byer. På denne rute er der færre turister end på de øvrige og man har god mulighed for at møde de lokale og nyde den ægte sibiriske stemning fuldt ud. Der er meget at se på denne rute, og det er den, du skal vælge, hvis du ønsker at fortsætte din rejse til Japan.

Den transmongolske rute (7865 km & 132 timer) er den mest populære rute, og man forstår godt dens popularitet: Den giver mulighed for at opleve tre spændende lande: Rusland, Mongoliet og Kina. Den transmongolske rute er den eneste rute, hvor man kan kører med kinesiske tog. Denne ruten tilbydes også i et chartertog, se under rejsetilbud.

Den transmanchuriske rute (9001 km & 145 timer) På denne rute kører toget igennem det kinesiske Manchuriet og videre til Beijing via Kharbin. Manchuriet er et smukt område, så du vil ikke fortryde, at du vælger den transmanchuriske rute!

Alt Rejser tilbyder

Alt Rejser kan tilbyde seks forskellige ture, hvoraf de fire går igennem Mongoliet, én fra Moskva til Vladivostok, samt én fra Moskva til Beijing via Manchuriet. Alle turene er med udvalgte stop undervejs. To af turene foregår i specielle chartertog, og inkluderer stort set det hele – fly, fuld pension, visum, tog mm. Se nedenfor.

Videre efter togrejsen

Fra havnebyen Vladivostok er det nemt at komme videre til Japan. Togene holder lige ved færgeterminalen, og herfra sejler man til Fusjiki i Vestjapan. En anden mulighed er at fortsætte rejsen med fly i retning mod Tokyo, Osaka, Niigata eller Toyama.

Fra Beijing kan vi arrangere jeres videre rejse til f.eks. Xian, hvor den berømte terracottahær befinder sig, til Shanghai eller til andre byer i Kina.

Mød nye mennesker – oplev det ægte Rusland!

I de hyggelige togkupéer og ikke mindst i restaurantvognen har du mulighed for at møde mennesker, du ellers aldrig ville have mødt. Babusjka Irina på vej fra Omsk til Irkutsk. Ivan, Aleksander og Jurij, der inviterer til vodkaparty. Oleg, der udfordrer til en skakdyst…

Mange lokale bruger Den Transsibiriske Jernbane som transportmiddel mellem de sibiriske byer. Således trænger oplevelserne og eventyret helt af sig selv ind i de behagelige vogne, mens landskabet udenfor langsomt forandres akkompagneret af togets rolige rytme. Det er ikke glamour, man oplever på Den Transsibiriske Jernbane, men til gengæld venter der hele tiden anderledes oplevelser.

Stå af toget undervejs på ruten – og få ekstreme naturoplevelser både sommer og vinter!

Da den Transsibiriske Jernbane blev anlagt i 1891 revolutionerede den hele Sibirien. Områder, der før havde været fuldstændigt utilgængelige, blev det med ét muligt at besøge. Det er kan vi være glade for i dag! Det er områder af stor skønhed. Her på vores hjemmeside kan du læse mere om de byer, som man passerer på turen, og hvor der på nogle af turene gøres holdt. Byer, der i sig er selv spændende, og som også giver jer mulighed for at opleve storslåede naturoplevelser: vilde klipper, en af verdens største søer, vandfald, ørken, skov og den kæmpemæssige steppe, der særlig om vinteren, når de snedækte vidder strækker sig så langt øjet rækker, vækker en følelse af evighed og storhed. Om vinteren kan man også opleve huler med iskrystaller og varmekilder, der pibler opmidt i al sneen. Der er mange muligheder i Den Transsibiriske Jernbanes spor – på alle tider af året. Du skal blot sørge for at beslutte dig for, hvor du vil hen, inden din rejse starter.

 


{{amount}}
Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620