Luksustog - Fra Moskva til Bejing via Mongoliet – 16 dage

Tur 4: Fra Moskva til Beijing i luksustog – 16 dage 

Pakkerejse inkl. fly, tog, guides på hele rejsen, visum mm. Faste afrejsedatoer

På denne rejse vil der blive taget hånd om jer fra afgang til ankomst! Guiderne er med i toget hele vejen, der er helpension inkluderet på stort set hele turen, og der tilbydes mange spændende udflugter undervejs. Derudover er det muligt vælge mellem forskellige kategorier af kupéer, lige fra standard 4-køjs kupéer uden bad,  over ”Nostalgic”-kupéer hvor to kupéer deles om bad og toilet, til luksuskupéer med eget bad og toilet. I kan læne jer tilbage i toget og slappe af – alt bliver ordnet for jer, og I skal bare nyde den fantastiske rejse med verdens længste jernbane! Denne rejse arrangeres også i modsatte retning, dvs. fra Beijing til Moskva - se tur 6.

 


 

Info

Moskva – Kazan -  Ekaterinborg – Novosibirsk – Irkutsk - Listvyanka (Bajkalsøen) - Ulan-Ude – Ulan Bator/Terelj - Beijing
16 dage/15 nætter (heraf 6 nætter på hotel og 9 nætter i tog).
Rejsen gennemføres med rejsende fra forskellige lande.

 

Afrejser 2020
09/05-2020 - 24/05-2020
06/06-2020 - 21/06-2020
02/07-2020 - 17/07-2020
25/07-2020 - 09/08-2020
20/08-2020 - 04/09-2020
12/09-2020 - 27/09-2020

Priser 2020

Pr. person i:
4-personers standard-kupé/dobbeltværelse på hotel:
42.795,-
Tillæg pr.person ved 3 personer i kupéen: kr. 8.785,-
2-personers classic-kupé/dobbeltværelse på hotel:  57.985,-
Enkeltkupé, classic, i tog samt enkeltværelse på hotel: 75.895,-
2-personers superior plus kupé/dobbeltværelse på hotel: 62.985,-
Enkeltkupé, superior plus, i tog samt enkeltværelse på hotel: 82.695,-
2-personers Nostalgic Comfort**-kupé/dobbeltværelse på hotel: 76.985,-
Enkeltkupé, Nostalgic Comfort**, i tog samt enkeltværelse på hotel: 108.895,-
2-personers Bolshoi-kupé**/dobbeltværelse på hotel: 97.975,-
Enkeltkupé, Bolshoi**, i tog samt enkeltværelse på hotel: 142.995,-

 

Tillæg for enkeltværelse på hotel, pr. person: 4.995,- (f.eks. ved én plads i 4-personers kupé og enkeltværelse på hotel).

Læs mere om kupéerne her.
** Nostalgic Comfort og Bolshoi-kategorierne findes ikke i det kinesiske tog, som udgør én nat på rejsen. Indkvartering vil i stedet ske i pæne 2-køjs kupéer. Der er ikke bad i det kinesiske tog.

Der tages forbehold for ledig kapacitet ved bestilling.

 

Priser inkluderer:

 

  • Togbillet i valgte kategori
  • 1 nat på 5* hotel i Moskva
  • 1 nat på 3* hotel i Irkutsk
  • 1 nat på 4* hotel i Ulan-Bataar
  • 3 nætter på 5* hotel i Beijing
  • 9 nætter i tog
  • Helpension, startende med middag på 1. dagen i Moskva til morgenmad på 16. dagen i Bejing, dog undtaget middag på dag 13 og 14 i Beijing.
  • Udflugter iflg. program, inkl. alle entréer
  • Engelsktalende guides på hele rejsen, fra Moskva til Beijing.
  • Lokale engelsktalende guides til udflugter en route
  • Transport stationer-hoteller iflg program
  • Lægeassistance ombord på toget fra Moskva til den kinesiske grænse
  • Turistvisum til Rusland. NB: Der er krav om fingeraftryk ved visumansøgninger til Rusland, og dette foregår i København. Alt Rejser hjælper jer igennem processen.
  • Turistvisum til Mongoliet.  Alt Rejser hjælper jer igennem processen.
  • Turistvisum til Kina. NB: Der er krav om fingeraftryk ved visumansøgninger til Kina og dette foregår i København.  Alt Rejser hjælper jer igennem processen.

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Flybillet ( Ring, vi finder den bedste forbindelse)
  • Afbestillings- og rejseforsikring (rejseforsikring er obligatorisk i forbindelse med visumansøgninger til Rusland)

 

Rejsens højdepunkter :

  • "City of Lights" byrundtur Moskva
  • Kreml i Kazan
  • Velkomst ceremoni med brød og salt i Novosibirsk
  • Sibirske træhuse i Irkutsk
  • Panoramarute langs Baikal søen med fotostop
  • Picnic på bredden af Baikal-søen (hvis vejret tilladert)
  • Mongolsk ridning show
  • Forbidden City og Kinesiske Mur i Beijing
  • Vodka smagning med traditionelle russiske snacks og rød kaviar

Program

Dag 1 - MOSKVA:
Afrejse med fly fra København og ankomst til Moskva. I hentes i lufthavnen og køres til jeres hotel. Check-in, herefter bytur ”City of Lights”, hvor I går en tur på Den Røde Plads og vises rundt i Moskvas metro, med stop på nogle af de flotte palads-agtige stationer. Overnatning på hotel. Middag er inkl.

Dag 2 – SIGHTSEEING I MOSKVA:
Efter morgenmaden hentes I på hotellet til en bytur i Moskva, inkl. besøg til Kreml og katedralerne i Kreml. Senere på dagen transport til toget. Om aftenen er der arrangeret en get-together i togets spisevogn, hvor I vil møde jeres medrejsende og høre mere om rejsen. Overnatning ombord på toget. Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 3 - KAZAN:
Om morgenen ankomst til Kazan, hovedstaden i Tatarstan. Rundvisning i Kazans Kreml (som er på UNESCOs Verdensarvsliste), hvorfra der er en fantastisk udsigt over Volga-floden. Om aftenen fortsætter toget østover. Overnatning ombord på toget. Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 4 - EKATERINBORG:
Toget ankommer til Ekaterinborg omkring middagstid. Byen er især kendt for at være åstedet for bolsjevikkernes mord på zar Nicholas II og hans familie i 1918. På byrundturen indgår et besøg til ”Kirken på det Spildte Blod” som blev bygget i 2003 på det sted, hvor mordene fandt sted. Senere på dagen fortsættes togrejsen over det vestlige Sibiriens stepper.  Overnatning ombord på toget. Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 5 - NOVOSIBIRSK:
Ankomsten til Novosibirsk fejres på russisk vis med brød og salt! Bytur i Novosibirsk, inkl. stop ved det store statue af Alexander III og ved Ob-floden. Overnatning ombord på toget. Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 6 – I TOGET:
Toget krydser Jenisei-floden og turen går videre gennem Sibirien. Køkkenchefen vil servere russiske specialiteter, og der vil være vodka-smagning med snacks, mens toget kører forbi små russiske landsbyer med de karakteristiske træhuse, gennem store birkeskove og et betagende bjerglandskab. Overnatning ombord på toget. Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 7 - IRKUTSK:
Toget ankommer til Irkutsk, som i zar-tiden var hovedstad i Østsibirien. Byen blev grundlagt i 1652 i forbindelse med den russiske kolonisering af Sibirien. Sibiriske købmænd brugte store summer på, at Irkutsk i skønhed kunne måle sig med de vestrussiske byer, og deres anstrengelser gav byen endnu et af sine mange tilnavne: Sibiriens Paris. Under byturen vil I passere de smukke træhuse og et mindesmærke for Zar Alexander III (som tog initiativ til at bygge jernbanen). Efter frokost udflugt til et friluftsmuseum, . Overnatning på hotel i Irkutsk. Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 8 - BAJKALSØEN:
Efter morgenmaden bliver I kørt i bus til Listvyanka, som er en lille sibirisk landsby beliggende ved Bajkalsøen, ca. 70 km fra Irkutsk. Fra Listvyanka bliver I sejlet til Port Baikal, hvor toget venter. Turen fortsætter langs Bajkalsøen, på den gamle, oprindelige rute. Der gøres stop undervejs ved et særligt smukt udsigtspunkt, hvor middagen serveres som picnic. En enestående mulighed for at opleve stilheden i den unikke natur ved verdens største ferskvandssø. Overnatning ombord på toget.  Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 9 – ULAN-UDE:
Rejsen fortsætter langs den tilsyneladende uendelige Bajkansø, gennem Selenga-dalen og de øde sibiriske stepper. Toget stopper i Ulan-Ude, hovedstaden for den autonome republik Burjatien. Der vil være en kort rundtur i byen, herefter retur til toget som fortsætter til grænsen til Mongoliet. Overnatning ombord på toget.  Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 10 – ULAN-BATOR:
Om morgenen ankommer toget til Ulan-Bator, hovedstaden i Mongoliet. Dagen starter med sightseeing i Ulan-Bataar, hvor I bl.a. besøger det imponerende buddhist-tempel Gandan, og Choijin Lama-templet. Om aftenen nyder I en øl i én af de populære pubs, som findes overalt i byen. Overnatning på hotel. Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 11 – ULAN-BATOR OG TERELJ:
Efter morgenmad heldagsudflugt til Terelj-nationalpark, som ligger ca. 60 km fra Ulan-Bator. Turen inkluderer et besøg hos en nomadefamilie, som bor i ét af de traditionelle Ger-telte. Der vil være et hesteshow og frokosten nydes i det fri i de smukke omgivelser. Senere på dagen retur til Ulan-Bator og ombordstigning på toget. Overnatning ombord på toget.  Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 12 – GENNEM GOBI-ØRKENEN:
Tidligt om morgenen stopper toget midt i Gobi-ørkenen, som engang var dinosauernes revier. Omkring middagstid ankommer toget til den mongolsk-kinesiske grænse hvor det chartrede kinesiske tog venter. Det russiske tog kan ikke forsætte ind i Kina på grund af forskellige sporvidde. Det kinesiske tog er ikke udstyret med bad, og nogle af de højeste kupé-kategorier findes ikke på dette tog. Overnatning ombord på toget.  Morgenmad, frokost og middag er inkl.

Dag 13 – BEIJING:
Sidste stop på ruten er Beijing, Kinas hovedstad. Toget ankommer til morgentrængslen i Beijing, og der er transport fra stationen til hotellet. Resten af dagen på egen hånd. Overnatning på hotel. Morgenmad og frokost er inkl.

Dag 14 – BEIJING - SIGHTSEEING:
Dagen til sightseeing i Beijing, til bl.a. Tiananmen-pladsen (også kaldet Den Himmelske Freds Plads), Himmeltemplet og nogle af de nyere arkitektoniske perler, f.eks. Fuglereden, som blev bygget i forbindelse med Olympiaden i 2008. Om eftermiddagen rundvisning i Den Forbudte By. Ovenatning på hotel. Morgenmad og frokost er inkl.

Dag 15 – BEIJING – DEN KINESISKE MUR:
Man kan ikke have været i Kina uden at besøge Den Kinesiske Mur. Muren strækker sig over 6000 km og blev opført som et forsvarsværk mod invasioner. På vej ud til muren besøges en perlefarm, som dyrker muslinger til perler, og der gøres endvidere holdt ved de imponerende Ming-grave og Åndevejen, som fører op til de 13 grave. Om aftenen afskedsmiddag med Peking-and på menuen. Morgenmad, frokost og middag er inkl. Sen aften check-ud af hotellet og transport til lufthavnen.

Dag 16 - AFREJSE FRA BEIJING:
Afrejse fra Beijing tidlig morgen - og ankomst retur til København.


Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620