Ulan ude

Buddhistiske templer midt i Sibirien…Den Transsibiriske Jernbane kører på alle sine tre ruter igennem Ulan Ude – hovedstaden for den autonome republik Burjatien. Ulan Ude ligger ved Selenga og Uda floderne, ved handelsvejenes knudepunkt. Nizhnyudinsk (Ulan Udes tidligere navn) blev grundlagt i 1666 som vinterkvarter for de russiske kosakker.

Livet har sin egen rolige rytme her, hvor burjatere lever side om side med russere. Burjatien har en spændende historie, der er tæt knyttet til de mongolske storebrødre i syd. Fra 1200-tallet og frem til 1600-tallet var Burjatien en del af Det Mongolske Imperium, indtil kosakker overtog området. Den buddhistiske religion fik burjaterne fra mongolerne, og de mange tibetanske buddhisttempler, man ser, vidner om religionens betydning idag, efter et sovjetisk århundrede med religiøs undertrykkelse.

Burjatien er et unikt område med vild og jomfruelig natur, endeløse stepper, tajga, buddisttempler, nomadetelte og shamaner. Mange steder dyrkes Burjatiens gamle religion shamanisme stadig side om side med buddhismen. Et af de store udflugtsmål i Burjatien er Den Russiske Føderations største buddhistiske kloster, Ivolginsky Datsan, 35 km. fra Ulan Ude. Der er også et etnografisk frilandsmuseum som fortæller den intressante historie om både de indfødte og kolonisterne.


Udflugter i Ulan Ude

Alle udflugter er inkl. engelsktalende guide, transport og entré

Byrundtur

Byrundtur i bil, 2 timer.

Ivolginsky Datsan

Ivolginsky Datsan, ca 25 km fra Ulan Ude, er Ruslands buddhistiske centrum. Turen varer ca. 3 timer.

Tarbagatai

Udflugt til Tarbagatai, der ligger ca. 50 km fra Ulan Ude. Her bor “de gammeltroende”: medlemmer af et kirkesamfund, der brød med den russiske ortodokse kirke i 1600-tallet. Her er mange flotte træbygninger. Inkl. besøg på museum, folklore og frokost. 5 timer.

 

   


 

 



For priser på hoteller og udflugter - send forespørgsel eller ring og hør nærmere


 

preload spinner

Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620