Turistvisum til Rusland
Danske statsborgere, der rejser til Rusland, skal have et visum.. Hvis du rejser som turist, skal du bruge et turistvisum, og det kan vi hjælpe dig med. Vi kan også hjælpe dig med legalisering af danske dokumenter, som du skal bruge i Rusland. Endvidere kan vi hjælpe dig med oversættelse af personlige dokumenter i forbindelse med visumansøgningen.
Vi vil hos Alt Rejser altid gøre vores yderste for at overholde indgåede aftaler, men er kun agenter, der formidler kontakten til de russiske myndigheder, der står for udstedelsen af visa i Danmark.
Ekspeditionstiderne hos de russiske myndigheder skal på nuværende tidspunkt betragtes som værende vejledende, og Alt Rejser har ingen mulighed for at garantere, at de af visumcenteret lovede ekspeditionstider overholdes.
Til ansøgning om turistvisum til Rusland bedes du udfylde bestillingsblanket til visum. Du vil blive bedt om at vedlægge følgende dokumenter
- Invitationsbrev. Har du ikke en invitation, kan du bestille den hos os.
- Kopi af informationssiden i dit pas (siden med foto). Det skal være en tydelig kopi, hvor samtlige oplysninger fremgår. Du skal ikke sende selve passet. Det skal du aflevere, når du afgiver fingeraftryk. Vær opmærksom på, at dit pas som minimum skal være gyldigt 6 måneder efter din hjemrejse skal have mindst. to tomme sider og ikke må være beskadiget/slidt.
- Ét foto (pasfotostørrelse, i farver, taget på hvid baggrund). Du kan få taget/printet fotos hos Alt Rejser for 150,00 kr.. Læs mere om krav til foto til visum her.
- Rejseforsikringsbevis. Vigtigt! Følgende skal fremgå af forsikringsbeviset:
- Navn og policenummer. NB: En kopi af police eller udskrift fra forsikringsselskabets hjemmeside er ikke nok.
- Dækningsområde (der skal stå, at forsikringen er gyldig i enten Rusland, Verden eller Udvidet Europa).
- Gyldighedsperiode. Af forsikringsbeviseter skal der fremgå, at forsikringen dækker fra dato xx.xx.xx til xx.xx.xx
- Efter det nye krav, skal dækningsbeløbet fremgå af forsikringsbeviset og skal mindst være 30000 Euro.
- Udenlandske statsborgere (undtagen EU-statsborgere) skal vedlægge en kopi af deres opholdstilladelse i Danmark (Er du britisk eller irsk statsborger, så ring til os på +45 33 12 20 30 og hør nærmere).
- Tidligere russiske/sovjetiske statsborgere skal vedlægge et bevis på opsigelse af deres russisk/sovjetisk statsborgerskab. Hvis navnet i opsigelsesdokumentet, er forskelligt fra dit nuværende navn, skal du vedlægge bevis på navneskift (fx vielsesattest). Vielsesattest, navneattest og evt. andre personlige dokumenter udstedt af de danske myndigheder skal apostilleres. Læs her, hvordan vi kan hjælpe med apostillering.
Når du køber dit visum gennem Alt Rejser, behøver du ikke at bestille tid til fingeraftryk. Alt Rejser har haft et tæt samarbejde med den russiske ambassade igennem næsten 40 år, og kan derfor tilbyde vores kunder fordelagtige vilkår.
Prisliste, visum til Rusland
Priser inkluderer alle ambassadegebyrer og gælder kun EU-statsborgere (har du andet pas end dansk, kontakt os og hør nærmere)
Turistvisum | |
Ekspeditionstid 10 arbejdsdage | 1286,- |
Ekspeditionstid 4-5 arbejdsdage | 2392,- |
Turistinvitation |
|
1. person (1 indrejse, op til 30 dage) | 495,- * |
Følgende personer, hvis i rejser sammen | 300,- * |
* Priserne for invitationer gælder kun ved bestilling af visum hos Alt Rejser |
hos Alt Rejser
Du kan få taget pasfotos hos Alt Rejser (150,-)