På ekspedition i Mongoliet

Tag med på denne helt unikke rejse gennem det uspolerede Mongoliet. 1850 km i jeep gennem fantastisk natur, møde med nomader og deres dyreflokke, og stop ved ældgamle buddhistiske klostre. Overnatning i Ger camps, de traditionelle runde mongolske telte.

Fra 1. januar 2016 er visumfritagelsen til Mongoliet afskaffet for danske statsborgere.


 

Info

Ulan Bator, det centrale Gobi og Gobi-ørkenen
9 dage/7 nætter – udrejse fredage/hjemkomst lørdage

 

Afrejser:
30.05.-08.06.19
28.06.-06.07.19
02.08.-10.08.18
30.08.-07.09.18
 

Pris pr. person i dobbeltværelse: 20.485,-
Tillæg for enkeltværelse: 2.350,-
NB: Min. 2 personer
 

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse København-Ulan Bator t/r med mellemlanding undervejs
  • 2 overnatninger på 4* hotel i Ulan Bator inkl. morgenmad
  • 5 overnatninger i traditionel mongolsk Ger (heraf 3 overnatninger i standard Ger på dobbelt- eller enkeltværelse med fælles bad/toilet, og 2 overnatninger i superior Ger på dobbelt- eller enkeltværelse med eget bad/toilet).
  • 5 frokoster, heraf 2 picnic-frokoster og 1 barbeque-frokost med nomade-familie.
  • 6 x aftensmad inkl. afskedsmiddag
  • Udflugter iflg. program: entré til Mongoliets Nationalmuseum, Gandan-klosteret, Erdenezuu-klosteret, ruinerne fra Ongi-klosteret, flora og Fauna museum samt entréer til alle nationalparker.
  • Engelsktalende guide.
  • Transport på hele rejsen: i Ulan Bator i gode busser/minibusser og udenfor Ulan Bator i jeeps (Toyota Landcruiser), max. 3 passagerer pr.jeep.



 

Prisen inkluderer ikke:

  • afbestillings- og rejseforsikring
  • drikkepenge og andre personlige udgifter
  • ekstra udflugter og middage
  • Visum til Mongoliet

Ekstra udflugter/middage. Priser pr.pers:

  • guided shoppingtur i Ulan Bator: kr.295
  • aftensmad på hotel i Ulan Bator: kr. 245

 

 

 

 

 

Program

Dag 1 – Fredag: København-Ulan Bator
Fly København- Ulan Bator med mellemlanding undervejs.
 
Dag 2 – Lørdag: Ankomst Ulan Bator
Ankomst til Ulan Bator tidlig morgen. Transport lufthavn- hotel. Check-in på hotellet.
Ca. halvdelen af Mongoliets ca 2 millioner indbyggere bor i landets hovedstad Ulan Bator, der ligger ved floden Tuul i en dal ved foden af bjerget Bogd Uul. Ulan Bator er en spændende moderne hovedstad med skyskrabere og masser af biler, men ikke mere moderne end at en ko snildt kan stoppe trafikken. Byen ligger 1.350 m.o.h. Pga den høje beliggenhed, afstanden til nærmeste kyst og effekten af det stabile sibiriske højtryk er Ulan Bator den koldeste hovedstad i verden.
Efter indlogering forsætter I dagen med at udforske byen på eftermiddagens bytur, som inkluderer Djengis Khan Square, parlamentet, operaen, kulturpaladset og rådhuset. Endvidere Nationalmuseet og Gandan klosteret, det største fungerende buddhistiske kloster I Mongoliet. Om aftenen middag på hotellet (mod tillæg).
 
Dag 3 – Søndag: Ulan Bator-Karakorum
Turen går nu vestpå, 375 km gennem et smukt landskab bestående af stepper, floddale og bakker. Målet for rejsen denne dag er Karakorum, den tidligere hovedstad i det mongolske imperium.

Byen blev grundlagt ved Orkhon-floden i 1220, og var hovedstad i det mongolske rige indtil Kublai Khan, Djengis Khan’s barnebarn, flyttede hovedstaden til Beijing under Yuan-dynastiet. Det nærliggende Erdenezuu kloster er det ældste bevarede buddhistiske kloster i Mongoliet. Det blev bygget i 1586 på ruinerne af det gamle Karakorum. I besøger klosteret med en fantastisk udstilling af bl.a. buddhistiske malerier og kostumer til religiøse danse. Check-in på Karakorum Anar Ger Camp. Frokost og aftensmad i Ger Camp (standard).
 

Dag 4 – Mandag: Karakorum – Centrale Gobi (Ongi-klosteret)
I forlader Kharakorum og fortsætter sydpå til Ongi Klosteret (250 km), beliggende i Saihan-Ovoo i midt Gobi. På vej dertil spiser I frokost – traditional mongolsk barbeque – hos en nomadefamilie. I besøger Ongi-klosterets ruiner. Klosteret blev grundlagt i 1660 og bestod af to tempelkomplekser, hhv. nord og syd for Ongi-floden. I klosterets velmagtsdage var der omkring 30 templer, fire store universiteter og over 1000 munke.
Check-in på Ongiin Nuuts Ger Camp. Aftensmad i Ger Camp (standard).
 
Dag 5 – Tirsdag: Gobi-ørkenen (Bayanzag)
Turen fortsætter ind i Gobi-ørkenen for at udforske Bayanzag-klipperne (Flammeklipperne) (250 km). I ankommer til de 60-70 millioner år gamle klippeformationer tidlig eftermiddag. De røde Bayanzag-klipper indeholder store mængder fossiler, æg og knogler fra dinosaurerne. Tæt på klipperne findes skove af Saxual-træet. I tager på trek i området. Om aftenen check-in på Gobi Bayanburd Ger Camp. Frokost og aftensmad i Ger Camp (Superior).
 
Dag 6 – Onsdag: Gobi-ørkenen (Yol-dalen)
I dag skal I udforske den majestætiske Gobi Gurvan Saikhan Nationalpark (200 km), Mongoliets største nationalpark, som strækker sig over 380 km fra øst til vest og 80 km fra nord til syd. I besøger den utrolige Yol-dal, hvor en flod skærer sig igennem en usædvanlig smal kløft i Zuun Saikhan-bjergene. På denne tur vil man opleve en frossen flod midt i den varme Gobi-ørken. I besøger et lokalt naturhistorisk museum og spiser picnic-frokost i naturen. Check-in på Khanbogd Ger Camp. Aftensmad i Ger Camp.
 
Dag 7 – Torsdag: Centrale Gobi (Baga Gazriin Chuluu)
I kører nu nordpå til Midt Gobi-provinsen (400 km). Turen går igennem endeløse sletter af grønt græs, og undervejs vil I møde nomader med deres store flokke af får, kvæg og heste. I gør stop for udendørs picnic-frokost, og sen eftermiddag når I jeres Ger camp ved Baga Gazriin Chuluu. Check-in på Erdene Ukhaa Ger Camp. Aftensmad i Ger Camp ( standard).
 
Dag 8 – Fredag: Centrale Gobi-Ulan Bator
I fortsætter den naturskønne tur nordpå gennem Chuluu basalt og granitbjergene (200 km) og ankommer til Ulan Bator ved middagstid, hvor I checker ind på jeres hotel. Om eftermiddagen er der mulighed for en guided shoppingtur til pashmina/kashmir- og antikvitetsbutikker (mod tillæg). Om aftenen afskedsmiddag i restaurant ”Modern Nomads” med traditionel mongolsk mad.
 
Dag 9 – Lørdag: Afrejse fra Ulan Bator
Check-ud af hotellet og transport til lufthavnen for afrejse med fly til Danmark, med mellemlanding undervejs. Hjemkomst samme dag om aftenen.
 


Se er detaljeret program

 

 

 


 

 

 

 

preload spinner

Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620