På eventyr i Gobiørkenen i bil
Info
Priser:
Pris pr. person ved 2 pers DKK 9.295,-
Pris pr. person ved 3-4 pers DKK 7.495,-
Enkel ger tillæg ved min 2 rejsende DKK 995,-
Prisen inkluderer:
• Overnatning i ger-lejr (5 nætter)
• Alle måltider (morgenmad/frokost/aftensmad)
• Udflugter jf. program
• Transfers og transport i egen bil med chauffør
• Adgangsbilletter til nationalparker og seværdigheder jf. program
• To flasker vand à 0,5 l pr. dag pr. person
• Engelsktalende lokal guide på rejsen
Prisen inkluderer ikke:
• Transport til/fra Mongoliet
• Drikkepenge
• Afbestillings- og rejseforsikring
• Visum til Mongoliet
• Alt ikke nævnt under ’inkluderet’
Oplev Gobiørkenen i bil
Dag 1. Ankomst til Ulan Bator ( 600 km)
Ved ankomsten bliver I modtaget af jeres guide i lufthavnen eller på stationen. Efter et hurtigt måltid går turen til Gobiørkenen ( 570km offroad + ca. 40km ikke-asfalt road). Frokost undevejs. Om aftenen ankomst i Yolyn Am, overnatning i ger.
Dag 2: Yolyn Am / Gribbenes Dal (200 km)
Yolyn Am er et ufatteligt smukt sted med is selv om sommeren og omgivet af de rå klippevægge. Området ligger i Gobi Gurvan Saikhan Nationalpark, der omfatter de ’Tre Skønheders’ tinder og den østligste del af Altaj-bjergene. Her kan I besøge ’Yolyn Am’-muséet. I overnatter i en gerlejr i nærheden af Yolyn Am.
Dag 3: Klipperelieffer og Sandklitter (200 km)
Efter morgenmad i lejren kører I til Khongors sandklitter. De kaldes de syngende sandklitter, en ufattelig stor sandformation, der ’synger’ spøgelsesagtigt, når sandet bevæger sig hen over den. Det kan være vanskeligt at klatre op ad klitterne, men den fantastiske panoramaudsigt er det hele værd.
I besøger en nomadefamilie af kamelhyrder og oplever deres autentiske gæstfrihed, mens I nyder en kort kameltur.
I fortsætter til området Khavtsgait Petroglyphs, der er rigt på udhuggede klipperelieffer, som kan dateres helt tilbage til 3000 år f.v.t. Reliefferne viser mange forskellige slags dyr og scener som f.eks. jægere til hest, der forfølger deres bytte.
Overnatning i en gerlejr i nærheden af Khongoryn Els
Dag 4: Bayanzag / ”De flammende klipper”
Formiddagen er der tid til afslapning. Efter frokost i lejren går turen videre til Bayanzag, også kaldt ”De Flammende Klipper”, hvor der bl.a. er fundet talrige dinosauræg og fossiler fra dinosauer. Navnet kommer af sandstensklippernes røde og gyldne farver, som især bliver fremhævet i solnedgangen. Dagens kørsel: ca. 200 km på grusvej. Middag og overnatning i gerlejr.
Dag 5: Baga Gazriin Chuluu (450 km)
Efter en tidlig morgenmad kører I tilbage mod Ulan Bator. Undervejs overnatter I ved Baga Gazriin Chuluu (450 km).
Området Baga Gazriin Chuluu er en unik klippeformationen med et malerisk bjerg i Gobiørkenen. Med en højde på 1,751 meter er det placeret i granitbæltet, og i dalene bugter vandløbene sig. Ruinerne af et lille kloster ligger på den sydøstlige del af bjerget. Området har mange arter af vilde dyr og fugle, f.eks. stav, sibirisk argali, høge og ørne. Overnatning i en gerlejr.
Dag 6: Ulan Bator 285km
Efter morgenmaden kører I videre til Ulan Bator. Frokost ved ankomsten og transport til hotellet, lufthavnen eller til stationen for den videre rejse. Ingen aftensmad denne dag.