Trekking ved foden af Belukha i Altajbjergene

Tag på trekking i Sibirien

Belukha-bjerget er et vidunderligt sted at besøge, og når man følger Oroktoy-stien, får man en dobbelt gave: oplevelsen af Belukha fra usædvanlige og fortryllende vinkler med smukke dale og skyer flyder forbi, og synet af Tekelu Falls - det højeste vandfald i Altaj-bjergene.

Denne tur byder på klipper, skråninger, søer, dale, passager, floder – nogle af de smukkeste steder i Altaj-bjergene. Pakkeheste sørger for at bære proviant, telte og andet udstyr i alle 10 dage.


Bestil nu →  

Prisinformation

Priser pr. person - DKK9.995,- 

 

05-06-2021 - 19-07-2021

23-07-2021 - 06-07-2021

10-08-2020 - 24-08-2021

   ​​​
Inkluderet:

•    Ophold i teltlejr jf. program

•    Udstyr i form af telt, sovepose, madras, rygsæk, båludstyr

•    Guideservice på udflugterne

•    Alle udflugter jf. program

•    Transport jf. program

•    Tre måltider om dagen under opholdet i teltlejren

 

Ikke inkluderet:

•    Flybilletter til/fra Novosibirsk. Flybilletter fås fra ca.kr.4.500. Kontakt os for bedste pris på flybilletter!

•    Måltider under transporten til og fra Ust-Koksa
•    Banya ( ca.DKK200-/time)
•    Badehus

•    Visum til Rusland (DKK 995 - behandlingstid 10 arbejdsdage)

•   Visum til Rusland

•    Afbestillings- og rejseforsikring

 

 

Dagsprogram

Dag 1   Afrejsen

Fly København-Moskva-Novosibirsk. Afrejsen fra København er omkring midnat med ankomst til Novosibirsk om morgenen. Transport til hotellet for check-in, og resten af dagen er på egen hånd.

Dag 2: Begyndelsen

Dagen er til afslapning indtil afgangen med natbus fra Novosibirsk kl. ca. 19. Turen går langs den berømte Chuysky Tract, en kendt handelsrute mellem Rusland og Kina. Bussen kører langs Kanskaya steppen og stopper ved starten af Uymoskayadalen. På denne tur passeres forskellige landskaber og naturområder, som giver et uforglemmelig indtryk af denne unikke region i Asien. Rejsen er på ca. 825 km fra Novosibirsk og vil tage ca. 10 timer. Der er ingen måltider inkluderet på denne dag eller på busrejsen.

Dag 3: Ust-Koksa
Ankomst til landsbyen Ust-Koksa om morgenen og check ind på hotel. Frokost og aftensmad på café. Om eftermiddagen trekker I til stedet, hvor floderne Katun og Koksa mødes. Frokost og aftensmad på café. Overnatning i telt i Ust-Koksa.

Fly København-Moskva-Novosibirsk. Afrejsen fra København er omkring midnat med ankomst til Novosibirsk om morgenen. Transport til hotellet for check-in, og resten af dagen er på egen hånd.

Dag 4: Trekking langs floden Kucherla
Kucherla-floden har en fantastisk mælkeagtig farve i mange turkise nuancer. Samlet længde af floden er omkring 50 km. Den skærer sig igennem mange bjergkæder og danner uendelige magiske kløfter, strømhvirvler og små vandfald. Morgenmad på café, frokost og aftensmad på spejdermanér. Overnatning i telt. (74 km i bus og 12 km trekking med pakdyr).

Dag 5: Trekking til  Kucherla–søen

Kucherla-søen er 5.220 meter lang og ligger i 1.790 meters højde over havets overflade.  Der er over 40 søer i området, og denne sø er fyldt med blågrønt isvand.

Om aftenen kan man nyde den enestående udsigt over søen. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. Overnatning i telt. (18 km trekking med pakdyr)

Dag 6: Trekking til bjergryggen Kara-Tyrek

Dagen går med trekking til lejren, som ligger i udkanten af skoven. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. Overnatning i telt. (7 km trekking med pakdyr)

Dag 7:  Kara-Turek-passet.

Trekking ad små stier op til Kara-Turek-passet, hvor man har en spektakulær panoramaudsigt over Belukha-bjerget og de uendelige toppe på bjergryggen Katunsky. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér.  Overnatning i telt. (10 km trekking med pakdyr)

Dag 8:  Trekking til Ak-Kem-gletscheren og bjergåndernes sø

Stien går langs med bjergåndernes sø over flere maleriske hængebroer og fører til floden Ak-kem, som løber fra gletcherens dyb - frokost ved Ak-kem-gletscheren. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. Overnatning i telt. (20 km trekking)

Dag 9:  Trekking til kløften ved Ak-Oyuk-floden, ”de syv søers dal” og Yarlu-dalen (valgfrit).

I dag skal I opleve de syv smukke søer, som hver har sin egen unikke farve: turkis, grøn, mælkeblå og blå-sort… Tilbage i teltlejren er der frokost. Efter frokosten er der en udflugt til Yarlu-slugten (valgfri), hvor en hel by er blevet hugget ud af sten. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. Overnatning i telt. (8+6  km trekking)

Dag 10:  Trekking til Tekel vandfald

Trekking til Tekel-floden. Efter frokosten er der en trekkingtur til et af de smukkeste vandfald i Altaj-Tekel. Vandfaldet er mere end 40 meter højt. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. Overnatning i telt. (12 km trekking med pakdyr)

Dag 11  Guldaira søen

Trekking til bjergsøen Guldaira (2.150 meters højde). Overnatning i telt ned til søen. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. (8 km trekking)

Dag 12 Tukhman lejr

En lang trekkingtur fra søen Guldaira til den nærmeste teltlejr med godt drikkevand. Ruten krydser over bakkerne og kommer delvist ind i området Saylyugemsky Nationalpark, som har et rigt dyreliv. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. Overnatning i telt. (15 km trekking med pakdyr)

Dag 13: Farvel til Belukha bjerget

Det er tid til at sige farvel til Belukha, og så går turen ned ad bjergsiden langs åen Oroktoy. Stien fører ned til Ak-Kem-floden, og undervejs er der en højdeforskel på 1.200 m. Ved Ak-Kem venter bilen GAZ-66, og med den kører I tilbage til det punkt, hvor rejsen startede for knapt to uger siden – Ust–Koksa. Morgenmad og frokost tilberedes på spejdermanér. Afskedsmiddag på café. Overnatning i telt. (18 km trekking + 84 km i bus )

Dag 14: Afrejse

Efter morgenmaden afleveres det udleverede udstyr, og resten af dagen er på egen hånd. Efter frokost er der en tur til landsbyen Verkhniy Uimon, en af de ældste landsbyer i området. Landsbyen blev grundlagt af de ’gamle troende’ for omkring 300 år siden. Der er to muséer i landsbyen. Om eftermiddagen kører bussen. (825 km til Novosibirsk). Ingen måltider denne dag

Dag 15 Ankomst til Novosibirsk og videre hjem

Ankomst til Novosibirsk om formiddagen, og så er der lidt tid på egen hånd inden afgang med fly om eftermiddagen. Ingen måltider er inkluderede.

preload spinner

Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620