Grupperejser Moskva – private grupper/vennegrupper/ firmagrupper

Private grupper/vennegrupper/firmagrupper


Alt Rejser har stor erfaring med at arrangere grupperejser til Moskva. Det kan være tale om særlige temarejser eller blot en skræddersyet rejse efter jeres behov, hvor vi bruger vores erfaring og vore gode forbindelser til at give jer en særlig rejse med et interessant indhold.

Er I min. 10 personer, så ring for tilbud!

Nedenfor et eksempel på hvordan en sådan rejse kunne se ud til Moskva.

Eksempel på en 5-dages grupperejse til Moskva:

Dag 1
Afgang fra København med direkte fly til Moskva. I hentes i lufthavnen af bus og dansktalende guide og køres til jeres hotel. Om aftenen fælles middag i nærliggende restaurant.


Dag 2
Morgenmad på hotellet. I hentes på hotellet kl. 9 af bus og dansktalende guide. Herefter en 3-timers sightseeingtur i Moskva, hvor I gør et stop på Den Røde Plads og ved Moskvas universitetet, hvorfra der er en flot udsigt over byen. Under turen besøger I også Frelserkatedralen, som blev bygget i år 2000. Eftermiddagen på egen hånd til f.eks. besøg i det berømte Pushkin-museum, som har en stor samling af impressionistiske malerier. Om aftenen balletforestilling ”Svanesøen” i Bolshoi-teatret.


Dag 3

Morgenmad på hotellet. I hentes på hotellet kl. 9 af dansktalende guide. Herefter rundvisning i Kreml, hvor I besøger et par af de smukke katedraler fra 1400-tallet. Eftermiddag på egen hånd til f.eks. en gåtur på Den Røde Plads eller til en shoppingtur i GUM.



Dag 4

Morgenmad på hotellet. I hentes på hotellet kl. 9 af bus og dansktalende guide. Rundvisning i det nye Tretjakov-galleri med russisk avant-garde kunst af bl.a. Kandinski og Chagall. Efter besøget sejlads på Moskva-floden inkl. frokost. En herlig eftermiddag med hygge og god mad, og hvor I langsomt sejler forbi mange af de store seværdigheder i Moskva. Om aftenen afskedsmiddag med russisk champagne og kaviar!


Dag 5

Efter morgenmad check-ud af jeres værelser. I hentes på hotellet af bus og køres til lufthavnen. Afrejse med direkte fly retur til København.

Se flere forslag til udflugter i Moskva her.

Moskva og Skt.Petersborg kan også kombineres. Der findes flere daglige forbindelser med eksprestog mellem de to byer.

Ring for 3312 2030 for tilbud, eller send en forespørgsel.

 


 

 

preload spinner

Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620