English
+45 33 12 20 30
info@altrejser.dk
Ballettens land
Der er næppe noget land i verden man forbinder mere med ballet end Rusland. Mange af de allermest udbredte og kendte balletter er skabt af russiske korreografer og russiske komponister har lavet meget smuk balletmusik. Giselle, Svanesøen, Nøddeknækkeren, Tornerose, Svanens Død, Ildfuglen, Le sacre du printemps er blot nogle eksempler på de pragtfulde balletter som er skabt i den russiske ballettradition.
Det store teater: Bolsjoj
Rusland var (sammen med Danmark i øvrigt) et af de første lande, hvor balletten blev taget alvorligt som en kunstart i det nittende århundrede. Allerede i 1776 lagdes den førte grund til det første imperiale balletkompagni i Moskva, og allerede i 1780 fik de et fast teater, Petrovka Teatret, som lå omtrentligt, der hvor Bolsjoj Teatret ligger idag, indtil det brændte i 1805.
I 1824 lå Bolsjoj Teatret færdig som hjemsted for ballet og opera i Moskva. Bolsjoj betyder stor på russisk – og at man kaldte dette for det store teater skyldtes, at man anså ballet og opera for de fineste former for optræden. Det lille teater ved siden af Bolsjoj Teatret blev derfor kaldt Malyj Teater (det lille teater), fordi det ”kun” opførte drama.
Det var på det smukke Bolsjoj Teater i Moskva at Tjajkovskijs ballet Svanesøen havde sin premiere i 1877. Og også mange andre kendte balletter og operaer har haft deres premierer på denne scene. Men at Bolsjoj Teatret har fået status som næsten synonym med ballet i store dele af Verden skyldes dog først og fremmest, at Bolsjoj balletten tog på utallige turnéer i Vesten under Sovjetunionen – og det at kendte balletdansere på disse turnéer ”hoppede af” til Vesten gjorde kun den russiske ballet endnu bredere kendt.
Mariinskij Teatret og Petipas balletter
Men faktisk er der i endnu højere grad end Bolsjoj et teater, der står for den storslåede, russiske ballettradition: Mariinskij Teatret i Skt. Petersborg, som nogle måske vil huske som Kirov Balletten – for det var det den hed under Sovjetunionen.
Mariinskij er kun lidt yngre end Bolsjoj. Også det blev grundlagt i slutningen af 1700-tallet og har ligget i den bygning, som det nu befinder sig i, siden 1859. Takket være en række fremragende balletmestre, koreografer, musikere, scenografiske kunstnere og dansere, blev Mariinskij det helt centrale teater for ballet i anden halvdel af det 19. århundrede.
Mere end nogen anden var det den franskfødte Marius Petipa, der var leder for balletten på Mariinskij teatret fra 1871 til 1903, der skabte den russiske ballettradition. Sammen med Tjajkovskij skabte han de populære balletter Tornerose og Nøddeknækkeren. Også Don Quixote, Bajaderen og Raymonda blev skabt af Petipa. Andre allerede eksisterende balletter lavede han en ny korreografi til, som Svanesøen og Giselle – og det er som oftest i hans korreografi vi ser dem idag.
Petipas korreografier var meget kraftfulde og med stort fokus på individet – hvor f.eks. vores egen Bournonvilles havde mere fokus på ynde og på de store masseoptrin. Den kraftfulde, individualistiske dans synes at være blevet karakteristisk for russisk ballet også senere – hos korreografer som Michel Fokin, Vaslav Nijinskij og Leonid Massine.
Den russiske ballet i Paris: Ballets Russes
Et særligt interessant afsnit af russisk ballethistorie er naturligvis Ballets Russes. Først og fremmest fordi der er så forfærdeligt mange af de store navne indenfor balletten man forbinder med Ballets Russes, delvis fordi Ballets Russes var med til at udbrede kendskabet til russisk ballet i Europa og senere USA og endelig fordi mange af kræfterne i Ballets Russes senere skulle lægge grunden til nye balletskoler udenfor Rusland.
Ballets Russes startede med et kort sommerbesøg i Paris i 1907. Det var den symbolistiske kunstner, kunstkritiker og udgiver af kunstmagasinet, Mir Isskustva (Kunstens Verden) Alexander Benois, der fik den idé at sende nogle operasangere til Paris i de imperiale teatres sommerferie, så de kunne udbrede kendskabet til russisk, national opera i udlandet. Året efter kom der også nogle balletdansere med. Og da dette viste sig at være en kæmpesucces begyndte Ballets Russes at lave faste shows i Paris fra 1909.
På denne tid overtog Sergej Diaghilev, som også havde arbejdet sammen med Benois om Mir Isskustva, lederskabet af Ballets Russes. I løbet af de næste 20 år fik det russiske balletkompagni i Paris virkelig slået fast, at ballet var en russisk kunstart. Store korreografer: først Michel Fokin, der også havde arbejdet ved Mariinskij og som for Ballet Russes f.eks. lavede den smukke, poetiske ballet ”Chopiniana”. Vaslav Nijinskij, som også var uddannet ved Mariinskij, men først virkelig slog igennem med sin egen ekspressive stil i Ballet Russes med balletter som En Fauns eftermiddag og Le Sacre du Printemps. Og den kraftfulde Leonid Massine.
Musikken blev leveret af såvel russiske komponister som udenlandske – selvom den man mest forbinder med Ballet Russes nok er Igor Stravinskij (bl.a. Ildfuglen, Petrusjka og Le Sacre du Printemps).
Scenografien og kostumerne blev heller ikke lavet af hvem som helst i Ballet Russes, der jo oprindelig var grundlagt af billedkunstnere. Først og fremmest var det Leon Bakst, der havde været sammen med Diaghilev og Benois om at grundlægge både Mir Isskustva og Ballets Russes, som var fast scenograf, men også andre russiske, moderne kunstnere deltog som Natalia Goncharova, Mikhail Larionov og Nikolaj Roerich – og også nogle udenlandske: Picasso, Matisse, Miro, Dali….
Og så var der selvfølgelig danserne: Anna Pavlova, Ida Rubinstein, Michel Fokine, Serge Lifar, Leonid Massine, George Balanchine, Vaslav Nijinskij…
Efter Diaghilevs død i 1929 gik Ballets Russes i opløsning. Senere blev det genoplivet som Ballet Russe de Monte Carlo med en del af de gamle kræfter i behold – bl.a. Massine – og Balanchine som også havde sine rødder i Ballets Russes. Det nye kompagni var dog mere fokuseret på Amerika end på Europa. Hvorfor også Balanchine endte i USA, hvor han anlagde New York City Ballet og School of American Ballet – idag en af ballettens førende skoler.
Jo, man må sige, at Benois’ projekt med at udbrede kendskabet til russisk ballet lykkedes!
Den russiske ballet idag
Desværre eksisterer Ballet Russes ikke idag. Hvor ville det dog ellers have været spændende at se en af deres opførelser!
Men Bolsjoj og Mariinskij eksisterer heldigvis stadigvæk! Og i deres repertoire er der altid et bredt udvalg af såvel de klassiske 1800-tals balletter som også de mere ekspressive balletter fra Ballet Russes – ja, og så naturligvis en masse andre nyere og udenlandske balletter. Begge teatre har ofte mange forskellige balletter på repertoiret samtidig, så det gælder blot om at ramme en dag, hvor de opfører en af de balletter man allerhelst vil se. Russerne siger nogle gange med et skævt smil, at der dog er en vis overvægt af opførelser af Svanesøen i sommerperioden…Men det er nu ikke længere helt rigtigt. Sandt er det dog, at der er mange af klassikerne på begge teatrenes programmer.
Gennem Alt Rejser kan du bestille billetter til Mariinskij og Bolsjoj. Kontakt os for at høre nærmere!
