Overblik

Skt.Petersborgs paladser

Der findes næppe nogen by i hele verden med flere paladser end Skt. Petersborg! Og så overdådige paladser! Byen i sig selv har mange charmerende sider med sine små kanaler og mange yndige broer, sin fine arkitektur og de smukke lyse nætter. Men først og fremmest er det paladserne, der drager en mod Skt. Petersborg!

Det er naturligvis mest af alt Eremitagen med det underskønne Vinterpalads, udstyret med overvældende baroksale og en af verdens største malerisamlinger, man tænker på i forbindelse med Skt. Petersborg.

Men byen har mange andre paladser end Eremitagen. De største, smukkeste og mest berømmede ligger udenfor byen, hvor man kan besøge ét eller to af dem på en dagsudflugt. Men der ligger faktisk også en del interessante paladser i selve Skt. Petersborg – og endda nær centrum for de flestes vedkommende.

Herunder er beskrevet en del af de mest imponerende paladser i Skt. Petersborg.

Vinterpaladset/Eremitagen

Paladset over alle paladser – og en af verdens allerstørste kunstsamlinger! Bruger man bare 1 minut foran hvert maleri 8 timer 5 dage om ugen, så siges det, at det vil tage en 8 år at se det hele!
Selve paladset er lavet over flere faser. Som det står idag regner man det for det fjerde palads på stedet, og det blev skabt over perioden 1732-1837.
Det blev grundlagt af Anna, som regerede fra 1730-40, men blev særligt gjort til det unikke palads det er idag under Elisabeth, som spenderede 2,5 millioner rubler på at forskønne det og Katerina den Store, som lagde grunden til den berømte kunstsamling.
Paladset består idag af fem bygninger. Det er Vinterpaladset, Den lille Eremitage, Den gamle Eremitage, Den nye Eremitage og Eremitage Teatret. Bare Vinterpaladset indeholder 1057 rum, smukt dekorerede i forskellige stilarter.

Vinterpaladset var officielt zarernes palads fra 1732 til 1917, men mange af zarerne har imidlertid valgt at bo i nogle af de mindre og bedre beskyttede paladser. Den sidste zar der virkelig boede i paladset var Alexander d. 2., der boede der 1855-1881. Han var udsat for talrige attentater, hvoraf et faktisk fandt sted i selve Vinterpaladset. Og efter et vellykket attentat, da han kørte gennem Skt. Petersborgs gader, flyttede zarfamilien ind i det beskedne Anitjkov Palads. Alexander d. 3. og Kejserinde Dagmar (Maria Fedorovna) tog også bolig en del af tiden i Gatchina og Nikolaj d. 2. og hans familie boede det meste af tiden i Alexander Paladset i Tsarskoe Selo.

Efter zarerne havde forladt Vinterpaladset blev det til stadighed centrum i en del historiske begivenheder.

I 1905 foregik Den blodige Søndag på pladsen foran paladset, da den ortodokse præst og folkeleder, Fader Gapon ledte 100000 demonstranter op til paladset og de blev slået ned med hård hånd – hvilket var en af de begivenheder, der var med til at sætte gang i revolutionen i 1905.

I 1906 blev den første Duma installeret i Vinterpaladset. Og under Oktoberrevolutionen i 1917 angreb bolsjevikkerne paladset, for at vælte den provisoriske regering under ledelse af Kerensky.

Under belejringen af Leningrad under 2. Verdenskrig blev Vinterpaladset tilført store skader, men det lykkedes at gemme og bevare mange af dets kunstskatte og sætte selve paladset flot i stand efter krigen. Idag er Vinterpaladset et af verdens mest besøgte museer med omkring 3,5 millioner besøgende hvert år.

Peterhof

”Ruslands Versailles” kaldes Peterhof. Og det skyldes først og fremmest hele det gigantiske havekompleks med små paladser og fabelagtige springvand, som omkranser selve hovedslottet, Det store Palads. I virkeligheden er selve paladset ikke så stort – det strækker sig ganske vist langt ud over den forhøjning det er placeret på med smuk udsigt over den nedre have og Den Finske Bugt, men det er smalt og rummer kun 30 værelser.
Alligevel er det også et af de paladser, hvis indretning kan frembringe suk af betagelse i brystet på en.

Men den store betagelse føler man helt klart i parken. Mest af alt er det det gigantiske springvand, Samson Springvandet, der strækker sig over mange etager, ned fra paladset og munder ud i en stor kanal, der fører ud i Den Finske Bugt. Dette springvand er vitterligt mere imponerende end noget man finder i Versailles. Dets skulpturgruppe med Samson, der tvinger løvens gab op, symboliserer Ruslands sejr over Sverige i Den Store Nordiske Krig.

Men rundt omkring i parken finder man mange flere imponerende springvand. Og bag paladset ligger Den øvre have med en fransk haves strenge symmetri.
Paladset er oprindelig grundlagt af Peter den Store som sommerresidens, hvorfra han havde let adgang til det nyligt anlagte Kronstadt fort, som ligger ganske nær Peterhof.

Det var dog den skønhedselskende Kejserinde Elisabeth som i midten af 1700-tallet gjorde stedet virkelig storslået med hjælp fra hofarkitekten, Rastrelli.
Peterhof blev taget af tyskerne under 2. verdenskrig, hvorfor man herefter oversatte dets navn til russisk, Petrodvorez. I 1997 fik det dog sit gamle tyskklingende navn tilbage.

Katerina Paladset i Tsarskoe Selo (Pusjkin)

Hvis det ikke er verdens flotteste palads, så er det i hvert fald Ruslands!
Katerina Paladset i Tsarskoe Selo er simpelthen det mest overvældende man kan forestille sig!

Oprindelig blev det anlagt af Katerina d. 1., men den skønne udformning man ser idag er hovedsageligt blevet til under Kejserinde Elisabeth i midten af 1700-tallet, skabt af hendes hofarkitekt Rastrelli.

Selv på den tid, hvor man ellers over hele Europa ikke sparede på guld, krystal og alskins fornem udsmykning, når man byggede slotte og paladser, havde Katerina Paladset ord for at være næsten anstødeligt luxuriøst indrettet. Selv udefra er dette flade, men kæmpestore turkisblå palads med dets små guldkupler helt specielt og meget overvældende i sin elegante blanding af det europæiske og det særegent russiske. Indvendigt er dets pragt helt ubeskrivelig. Den ene sal er mere pragtfuld end den anden. Førstepladsen tager dog Den store Balsal, der fylder hele paladsets bredde og dermed også har udsigt til begge sider. Det er ikke svært at forestille sig hvordan et bal har været i den sal (det er den sal man i tegnefilmen ”Anastasia” lader titelpersonen have sit debutbal).

Paladsets kendteste rum er “Ravkammeret” – et ganske lille værelse, der er fuldstændigt beklædt med rav.

Skal man kun se eet palads på rejsen til Skt. Petersborg, så skal det være dette!

Alexander Paladset i Tsarskoe Selo (Pusjkin)

Alexander Paladset ligger ikke langt fra Katerina Paladset i Tsarskoe Selo. Faktisk kan man let lige gå over til dette mere beskedne palads fra dets storslåede nabo.

Rent arkitektonisk er der her ikke så meget at komme efter som i Katerina Paladset, men paladset her er meget interessant historisk set, da det faktisk for en del af zarerne var den foretrukne palads at bo i.

Dette galdt ikke mindst Ruslands sidste zar, Nikolaj d. 2. , som flyttede fast herud, da livet i hovedstaden begyndte at synes for farligt.

Derfor er paladset også udstyret med flere moderne bekvemmeligheder end de øvrige paladser og har en smuk, nærmest borgerlig og hyggelig jugendstil-indretning.

Til trods for den hyggelige indretning kan Alexander Paladset godt virke lidt uhyggeligt. Det var nemlig her zarfamilien blev holdt i husarrest efter Februarrevolutionen i 1917 – og herfra de senere blev sendt til Sibirien.
Det er desværre ikke et af de bedstbevarede paladser, men man er gået i gang med at renovere det og det er nu muligt at se dele af det.

Pavlovsk

Pavlovsk ligger lige syd for Tsarskoe Selo og kan derfor let kombineres med et besøg i paladserne der.

Pavlovsk har sit navn fra Paul d. 1., Katerina den Stores søn, til hvem hun fik paladset bygget. Byggeriet blev sat i gang i 1780 med den skotske arkitekt Charles Cameron som hovedansvarlig.

Det er bygget i en streng og enkel neoklassicisme, men til gengæld omgivet af en meget stor, romantisk, engelsk park.

Både parken og paladsets velbevarede interieur er værd at se.

Desuden er selve byen Pavlovsk, som voksede op omkring paladset interessant, idet det var hertil den første jernbanestrækning i Rusland gik (fra Skt. Petersborg selvfølgelig). Den blev bygget i 1837. Allerede på denne tid var Pavlovsk et yndet sted for borgerskabet at tage ud om sommeren. Idéen om de mere fashionable af de russiske ”datja’er” stammer i høj grad herfra. På jernbanestationen i Pavlovsk spillede man dengang koncerter til at modtage gæsterne – koncerter med kendte musikere som Johann Strauss den yngre, Franz Liszt og Robert Schumann!

Gatchina Paladset

Det mest uhyggelige af alle de imperiale paladser omkring Skt. Petersborg er så afgjort Gatchina. Tronende som en mellemting mellem et tysk militæranlæg og en middelalderborg over Serebrjannoe Søen (Sølvsøen) og med et stort, romantisk parkanlæg i absolut engelsk tradition fuld af små pavillioner, broer og porte.

Gatchina blev først bygget i 1766-81 til Grev Orlov – en af Katerina den Stores yndlinge, men blev senere givet til hendes søn Paul d. 1 i stedet. En del af paladset blev bygget om i neoklassicistisk stil og afspejler regentens germanske forkærlighed for det enkle.

Paladset er et af de paladser, som har været allermest beboet af zarfamilie, hvilket kan undre, da det langt fra er det mest pompøse. Men til gengæld var det både pga sin beliggenhed og sin arkitektur det mest sikre sted for zarerne at befinde sig – og det er muligvis derfor mange af dem foretrak at bo her.

Det gælder i hvert fald Alexander d. 3 og Kejserinde Dagmar som flyttede herud efter attentatet på hans fader, Alexander d. 2.

Gatchina er ved at blive renoveret, men der er adgang til paladset og det er ganske interessant for os danskere at se, fordi man her i kælderen kan se de værelser, som Kejserinde Dagmar og hendes nærmeste familie boede i. Det er ikke storslået, men netop de små rums intimitet giver en følelse af nærhed, man kun sjældent får muligheden for at fornemme i forhold til royale.

Strelna

Halvvejs mellem Skt. Petersborg og Peterhof ligger det store, smukke palads Strelna med et pragtfuldt vue ud over Den Finske Golf.

Strelna som det ser ud idag lå først færdigt i 1807, selvom det allerede i 1714 blev udvalgt af Peter d. Store som sommerresidens.

Fra 1797 blev det givet til Paul d. 1’s anden søn, Storhertug Konstantin og det forblev i hans families eje indtil revolutionen. Herefter forfaldt det indtil Vladimir Putin fik det restaureret og gjort til presidentens egen sommerresidens i 2001. Idag benyttes det fra tid til anden til officielle møder og konferencer.

Oranienbaum

Oranienbaum, der liger 12 km fra Peterhof er det mindst besøgte af de royale paladser udenom Skt. Petersborg.

Paladset blev grundlagt i 1710 allerede af Peter d. Store som bolig til Fyrst Menshikov, som på denne tid var ansvarshavende for det nyanlagte Kronstadt fort, som ligger kun 5 km fra Oranienbaum på øen Kotlin ude i Den Finske Golf.

Det store palads er imponerende set udefra, men er desværre ikke i så god stand indvendig.

Derimod ligger der i haven et mindre palads, ”Det kinesiske palads”, som blev bygget som privat datja for Katerina den Store i årene 1762-68. Dets 17 rum er imponerende indrettet med alskins kunsthåndværk og dyre materialer. Og det specielle ved dette lille palads er, at praktisk taget al interieuret er bevaret helt tilbage fra Katerina den Stores dage.

Sommerpaladset

Det er bestemt ikke Skt. Petersborgs mest imponerende palads, det lille Sommerpalads, som ligger i Sommerhaven. Men det er det ældste. Faktisk er det en af de allerældste eksisterende bygninger i Skt. Petersborg. Det blev bygget i 1710-1714, hvilket jo altså var ganske kort efter byens grundlæggelse i 1703.

Huset blev bygget udelukkende som sommerhus, hvilket Peter den Store også brugte det som indtil sin død i 1725.

Det består af to etager, hver med 7 værelser. Peter den Store plejede at bo i den nederste etage og hans hustru, den senere Katerina d. 1., boede i den øverste etage.

Idag kan man besøge Sommerpaladset, som er delvis indrettet med sit oprindelige interieur.

Jusupov Paladset

Her er et af de allersmukkeste og også mest historisk interessante ikke-royale paladser i Rusland. Idag er det først og fremmest kendt som stedet, hvor Rasputin blev myrdet den 17. december 1916. I værelserne, hvor dette faktisk skete er der idag indrettet scenarier med voksdukker, der forestiller de sammensvorne, bl.a. den unge Felix Jusupov – og Rasputin.

Men også uden denne makabre historie, er Jusupov paladset et besøg værd.

Det er meget smukt indrettet med reminisencer fra alle de generationer af den umådeligt velhavende Jusupov-slægt, som har boet der og bidraget til dets rige indretning.

Særlig bemærkelsesværdigt er paladsets eget teater og det smukke, mauriske værelse.

Jusupov Paladset ligger ved Moika kanalen, ikke langt fra Nevskij Prospekt – og kaldes til tider også Moika Paladset.

Anitjkov Paladset

Tager man på en bådrundfart rundt i Skt. Petersborgs kanaler møder man dette elegante palads fra den allersmukkeste vinkel: dens smukke søjlerækker ud mod Fontanka.

Paladset, der oprindelig blev bygget af Kejserinde Elisabeth i imponerende barokstil og senere blev foræret Potemkin af Katerina den Store er gennem tre hundrede år til stadighed blevet fornyet af de største arkitekter i landet.

Særligt havde paladset sin storhedstid som imperial bolig for Alexander d. 3 og Kejserinde Dagmar (Maria Fedorovna). Det siges at have været hendes yndlingspalads og det var også det sted hun tilbragte mest tid som enkekejserinde efter Alexanders død.

Efter revolutionen blev det naturligvis som alle andre paladser nationaliseret og har i mange år været indrettet som Pioner palads. I 1986 tilføjede man i gården et koncertkompleks, som idag bruges til koncerter og ungdomsteater.

Det er dog et par gange om måneden muligt at se indenfor i Anitjkov Paladsets stadigvæk imponerende sale, som ser ud som da Kejserinde Dagmar boede der.

Beloselskij-Belozerskij Paladset

Dette palads er så absolut en af Nevskij Prospektets mest iøjnefaldende bygninger.

Det palads vi ser idag, erstattede et andet mindre og blev bygget i midten af 1800-tallet efter ønske af Prinsesse Elena Belosselskaja-Belozerskaja, som fik en specialtilladelse til at benytte hoffets arkitekt på den tid, Andreas Stackensneider.

Paladset gik for at være byens mest overdådige – og tillige det sted, hvor man holdt de mest overdådige baller og koncerter.

Også idag bruges paladset til koncerter. Endvidere indeholder det et lille voksmuseum.

Stroganov Paladset

Stroganov Paladset, der ligger på Nevskij Prospekt på hjørnet til Moika, er idag en del af Det russiske museum – og bliver brugt til specialudstillinger i dette.

Paladset blev bygget til Baron Sergej Stroganov af hofarkitekten Rastrelli i 1752. Stroganov-familien var på den tid Ruslands rigeste og havde derfor mulighed for at lave dette ekstraordinært flotte palads.

Marmor Paladset

Det lille, neoklassicistiske palads ved siden af Vinterpaladset blev bygget på ordre af Katerina den Store til en af hendes yndlinge, Grev Orlov i 1760erne.

Det har fået sit navn pga den udstrakte brug af marmor i paladsets udsmykning – meget forskellig marmor med forskellige kulører.

I Sovjettiden har det bl.a. huset et museum for Lenin.

Idag er det en del af Det russiske museums permanente udstilling.

Skt. Mikhails Slot

Endnu et af Det russiske museums erhvervelser. Her kan man idag se kunsmuseets portrætsamling.

Det sjove ved dette lille slot er, at det fra alle fire vinkler tager sig væsentligt forskelligt ud.

Det blev oprindelig lavet på ordre af Zar Paul d. 1., som ønskede et palads, hvor han, i modsætning til i Vinterpaladset, kunne føle sig tryg. Desværre slog hans taktik fejl: 40 dage efter han flyttede ind i Skt. Mikhails slot, blev han myrdet i sit eget soveværelse

Efter dette blev slottet aldrig mere brugt til royal bolig, men i stedet overgivet til hæren, hvor man i 1819 indrettede en ingenieur-skole, hvorfor det også ofte refereres til som “Ingenieurernes slot”.

Mikail Paladset

Er først og fremmest kendt som hovedbygningen i Det russiske museum, hvilket det allerede blev udpeget til af Zar Nikolaj d. 2. i slutningen af 1800-tallet. Fra 1895 til 1898 blev det prægtige palads ombygget, så det kunne huse en kunstudstilling og beses af almindelige borgere.

Oprindelig blev det bygget i slutningen af 1700-tallet af arkitekten Carlo Rossi. Paladset var bestemt for Storhertug Mikhail, Paul d. 1.’s søn.

Sin storhedstid havde det under Storhertuginde Elena Pavlovna i midten af det 19. århundrede, hvor det lagde sale til store saloner og musikalske aftener.

Mariinskij Paladset

Det enkle palads, der ligger lige overfor Isak katedralen, er idag hjemsted for Skt. Petersborgs byråd.

Det var byens sidste neoklassicistiske palads, bygget af arkitekten Stackensneider i årene 1839-44.

Det blev oprindeligt bygget til Nikolaj d. 1.’s datter Maria, men har siden 1884 ikke været brugt til beboelse, men derimod som hjemsted for forskellige offentlige institutioner som f.eks. Det imperiale statsråd, Sovjetrådet og nu altså byrådet.

Jelagin Paladset

Dette lille, elegante sommerpalads ligger i modsætning til alle de tidligere nævnte paladser ikke i selve centrum af Skt. Petersborg, men derimod omgivet af en stor park på en lille ø i Nevaen nord for den større Vasilij Ø. Der er en ganske særlig romantisk stemning ved dette lille palads og dets tilhørende park. Tidligere var denne ø også et yndet sted for Skt. Petersborgs befolkning at promenere.

Paladset er skabt af arkitekten Carlo Rossi i årene 1818-22 for Zar Alexander d. 1., der ønskede det som residens for sin moder, Enkekejserinde Maria Fedorovna.

Det Tauriske Palads

Det mægtige Tauriske Palads var det 18. århundredes største ikke-royale palads. Det tilhørte Potemkin, som holdt legendarisk store baller med fyrværkeri der.

I løbet af 1800-tallet blev det brugt til baller og udstillinger indtil 1906, hvor Dumaen flyttede ind i det. Efter 1917-revolutionen blev det også en overgang brugt som sæde for regeringen.

Vladimir Paladset

Det nyeste af Skt. Petersborgs imperiale paladser, der blev bygget i årene 1867-72.

Dets 360 værelser er indrettet i forskellige historiske stilarter.

Efter revolutionen blev det lavet om til Akademikernes hus og disse har sørget for, at dets interieur er blevet bevaret noget bedre end i mange af de andre paladser – bl.a. har det en meget fin samling af porcelæn.