English
+45 33 12 20 30
info@altrejser.dk
Russiske festdage
1. maj, 9. maj og alle de andre festdage i Rusland
Den første uge af maj er hvert år en festlig uge i hele Rusland. Selvom landet ikke længere er kommunistisk er 1. maj en urørlig festdag og også slutningen på Anden Verdenskrig fejres her i en målestok, der er fremmed for os danskere.
Helligdagene i maj
Til trods for den sovjetiske fortid er 1. maj idag ikke længere i så høj grad en kommunistisk festdag i Rusland. Ganske vist ser man stadigvæk de røde flag vejre ved demonstrationer og parader på denne dag, men for de fleste russere er det – ligesom for mange danskere – snarere en måde at fejre forårets komme på. Derimod har man i Rusland et langt mere alvorligt forhold til slutningen på Anden Verdenskrig, som fejres 9. maj. Anden Verdenskrig, som i Rusland kaldes Den Store Fædrelandskrig, er et meget voldsomt historisk kapitel for det land, der her led de allerstørste tab. Idag fejres sejren over “fascisterne” ved at man lægger blomster på heltenes grave, byerne fyldes med fester og fyrværkeri – og så er der naturligvis parader på Den Røde Plads. Selvom man ikke har fri mellem de to festdage, kommer der altid en følelse af, at hele starten af maj er een lang fest.
Fester for stærke kvinder og heltemodige mænd
Endnu et par festdage har forbindelse til de idealistiske tider under Sovjetunionen. Det er Den internationale kvindedag, 8. marts, som jo også markeres i andre lande – hovedsageligt med demonstrationer. Men i Rusland har denne dag så stor betydning for folket, at man ligefrem har gjort det til en officiel fridag – og denne dag er det sjovt, at være kvinde i Rusland, da det for russerne med tiden er blevet mindre en kampdag end en hyldestdag til kvindekønnet som sådan. Det betyder at kvinder får gaver, blomster og i høj grad deres vilje denne dag. Man kan sige, at den fungerer som en mellemting mellem mors dag og Valentins Dag.
Mændene har også deres dag, der dog ikke altid gøres helt så meget ud af. Det er 23. februar: Dagen for Fædrelandets Forsvarere, som tidligere var kendt som Den Røde Hærs Dag. Denne dag hylder man selvfølgelig også hæren – både dens historiske rolle og de afdøde helte – og også dens rolle idag. Men også mandekønnet som helhed hyldes denne dag, uanset om de er i hæren eller ej.
De nye fridage
Et par fridage er kommet til i nyere tid. Det er Ruslands Dag, 12. Juni, som blev gjort til fridag i 1992 til minde om at Rusland på denne dag i 1990 officielt blev oprettet som selvstændig stat efter Sovjetunionens sammenbrud. Man kan sige det er en slags Uafhængigheds Dag.
En anden dag, der er lidt sværere at forstå – selv for de fleste russere – er Foreningsdagen, der nu afholdes 3.-4. November. På denne dag mindes man, hvordan en russisk folkeopstand ledet af Kuzma Minin og Dmitry Pozharsij i 1612 hjalp til at få Moskva fri for den polske besættelse og fik sluttet en lang, kritisk periode i Ruslands historie. Det er en gammel festdag, som man holdt i Rusland før Revolutionen – fra 1649 til 1917, men som forsvandt i tiden under Sovjetunionen. Mange mener, at man genindførte dagen som erstatning for Dagen for Oktoberrevolutionen, der afholdtes 7. november.
Det kan være lidt svært at forstå, hvorfor det hedder Oktoberrevolutionen, når den nu foregik 7. november, men det skyldes, at Rusland før i tiden gik efter den Julianske kalender, som er 14 dage bagefter den Gregorianske, som vi bruger og som russerne også bruger idag.
Helligdagene
Således ligger den russiske jul efter den gamle kalender også 7. januar – og det er også denne dag man idag fejrer julen i Rusland. I det kommunistiske Sovjetunionen fejrede man naturligvis ikke julen – i hvert fald ikke officielt – men i 1992 fik den atter status som officiel fridag. Dog er julen stadigvæk ikke nær så stor en fest som Nytåret. Nytår holdes egentlig to gange: både efter den gregorianske kalender (31. december) og efter den julianske (14. januar), men her er det den nye, internationale dato, der er blevet til den officielle fridag. Mange holder det julianske nytår som en mindre familiefest, mens årets helt store fest er nytåret 31. december. Da man nu også har fri omkring julen, 7. januar, og man i Rusland altid erstatter en helligdag, der falder på lørdag eller søndag med den følgende mandag, bliver de første 10 dage af januar faktisk een lang ferie for russerne. Og denne festperiode overgår langt majfestdagene.
En højtid, der derimod ikke har fået status som officiel helligdag, er Påsken. Det kan synes lidt sært for os danskere, der har en del af vore få helligdage placeret netop omkring den måske nok allermest højtidelige højtid overhovedet. Russerne fejrer da også alligevel i stigende grad Påsken – bl.a. med en utroligt smuk midnatsgudstjeneste natten mellem lørdag og søndag og efter gudstjenesten og hele søndag: med rigeligt med påskemåltider og kager. Det kan man godt forstå, for en forholdsvis stor del af de russisk-ortodokse vælger faktisk at faste mere eller mindre i perioden mellem Maslenitza (Fastelavn) og Påske.
Festdage for studenter og romantikere
Ud over de dage, hvor russerne har fri, har de en mængde andre dage, der kan gøres festligheder ud af. F.eks. hører der en dag til alle russiske navne, således at man ud over sin fødselsdag også kan fejre sin Navnedag.
Den kendteste af disse er Tatjanas Dag, 25. januar, hvilket skyldes, at Moskvas første universitet blev grundlagt på Tatjanas dag i 1755, hvorfor denne dag idag bliver fejret som Dagen for de Russiske Studerende – og er der nogen, der nok skal sørge for at ikke at glemme en festdag, så er det de studerende!
Den mere og mere udbredte Valentins Dag har selvfølgelig også i de seneste år vundet indpas hos de romantisk anlagte russere.
Ja, der er mange festdage i Rusland – og russerne er gode til at fejre dem med manér. En nytårsfest, en påskegudstjeneste eller en 9. maj parade er altsammen utroligt imponerende og fantastisk at opleve. Så hvis det er muligt, kan det anbefales at lægge den næste ferie til Rusland, så den falder sammen med en af russernes mange festdage!
