Kazan
Kazan er hovedstaden i den autonome republik Tatarstan og en driftig millionby. Den blev muligvis allerede grundlagt af volgabulgarerne i den tidlige middelalder, men det er tatarerne, som kom hertil i midten af 1400-tallet, der har præget byens historie og arkitektur. I 1552 indtog Ivan den Grusomme byen og udryddede en stor del af dens befolkning – og siden har den skiftevis været under russisk og tatarisk herredømme. Dette afspejler sig i dens spændende og forskelligartede arkitektur, der er præget både af europæiske, russiske og orientalske stilarter. Byen har bl.a. en mangfoldighed af moskéer og kirker og en meget flot og velholdt kreml (borg).
Udflugter i Kazan
Alle udflugter er inkl. engelsktalende guide, transport og entré.
Byrundtur
I bil. Se nogle af Kazans største seværdigheder, bl.a. Kazans imponerende Kreml, på denne 3-timers byrundtur.
Udflugt til Raifaklostret
Raifa klostret ligger smukt og fredeligt ved en sø, ca 30 km fra Kazan. Klostret blev grundlagt allerede i 1600-tallet, men blev lukket under Sovjettiden, hvor klostret blev brugt til andre formål. I 1991 blev klostret tilbagegivet til den ortodokse kirke. Der er flere kirker på området og klostret er et yndet pilgrimsmål ved de særlige helligdage.
For priser på hoteller og udflugter - send forespørgsel eller ring og hør nærmere