Gorny Altai – Trekking til Multa-søerne
Lige ved grænsen til Kina, Kazahkstan og Mongoliet ligger Gorny Altai – Sibiriens højeste bjergområde.
Her er både storslået natur og masser af gammel kultur og arkæologiske fund. Nogle bjergmassiver i området er 3000-4000 m høje med toppene dækkede af sne og is hele året. Gletchere kravler nedad skråningerne. Det højeste punkt i Sibirien, Mt Belukha (4506 m) ligger her.
Gorny Altai er kendt for sine floder og søer. Biya og Katun er de to største floder, som flyder samme tæt ved Biysk og starter Obfloden, én af de største floder i verden. Katun, med sine sidefloder Chuya, Koksa, Kucherla, Argut og Ursul, er meget populære til whitewater rafting. Biyafloden har sin kilde i Teletskoye søen som ligger mellem høje bjergkæder. Teletskoyesøen, der er 80 km lang og 325 km dyb, betragtes som et symbol for Altai. Størstedelen af Gorny Altai er dækket med taiga, der domineres af lærke- og cedertræer, men også har mange andre arter repræsenterede. Alpine områder byder på store enge med forskellige græsser og blomster.
I Gorny Altai kan man se alle slags sibiriske landskabstyper: de tørre stepper i Central Asien, blomstrende alpeenge, tundra, majestætiske gletsjere og sneklædte bjergtinder. Dyrelivet er meget rigt: 90 pattedyrsarter, 260 fuglearter og 20 fiskearter. Bl.a. kan nævnes sneleoparder, vilde bjergfår, elge, maralhjorte, bjørne, ørne, høge m.fl. Ust-Koksinsky området er med sine unikke bjerglandskaber og alpine enge den mest mystiske, smukke og unikke region i Altai. Efter at have passeret Uimon dalen, vil man befinde sig i Multaflodens dal. Dalen stiger op til tre majestætiske Multa søer - enestående i sin skønhed og storhed. I 1991 blev Upper Multa søen en del af Katun naturreservat.
Info
Novosibirsk/Barnaul
13 dage/11 nætter
Afrejser 2020:
08/06-2020 - 20/06-2020
17/06-2020 - 29/06-2020
26/06-2020 - 08/07-2020
06/07-2020 - 17/07-2020
15/07-2020 - 26/07-2020
24/07-2020 - 04/08-2020
02/08-2020 - 13/08-2020
11/08-2020 - 22/08-2020
20/08-2020 - 01/09-2020
29/08-2020 - 09/09-2020
07/09-2020 - 18/09-2020
16/09-2020 - 27/09-2020
Pris pr person: DKK 8.495,- ved 2 personer.
TIllæg for enkeltværelse: DKK 1.585,-
Prisen inkluderer:
- 11 nætter på hotel og i telt, iflg. program
- Helpension (undtagen dag 1, 2, 13 og dag 14).
- Transport Barnaul/Novosibirsk – Ust-Koksa t/r
- Transport lufthavn- hotel i Barnaul/Novosibirsk t/r ved ankomst og afrejse
- Udflugter iflg. program
- Lokale engelsktalende guider
- Specialudstyr (telt, måtte, sovepose, rygsæk m.m.)
Prisen inkluderer ikke:
- Flybilletter til/fra Novosibirsk. Flybilletter fås fra DKK ca. 4.500. Kontakt os for bedste pris på flybilletter!
- Afbestillings- og rejseforsikring
- Personlige udgifter, såsom drikkepenge
- Ekstra nætter på hotel i Novosibirsk hvis man ønsker forlængelse af opholdet
- Dag 4, 5 og 6 er der mulighed mod tillæg at overnatte i opvarmede huse ved kysten mod tillæg på DKK ca. 100 pr. pers.
- visum til Rusland med almendelige ekspeditionstid (DKK 995,-)
Man skal have en særlig tilladelse til Ust Koksa, som Alt Rejser naturligvis står for.
Bemærk, for en bedre akklimatisering kan man ankomme 2-3 dage før turen starter (mod tillæg). Ring for pris.
Program
Dag 1: Købehavn-Moskva-Novosibirsk.
Fly Købehavn-Moskva-Barnaul/Novosibirsk.
Dag 2:
Ankomst til Novosibirsk . Transport til hotel for check-in. Dagen til afslapning inden afgang med natbus fra Barnaul kl. 23:50, fra Novosibirsk kl. 19. Turen går langs den berømte Chuysky Tract, en kendt handelsrute mellem Rusland og Kina. Bussen kører langs Kanskaya steppen og slutter ved starten af Uymoskayadalen. På denne tur passeres forskellige landskaber og naturområder, som giver et uforglemmelig indtryk af denne unikke region i Asien. Rejsen er ca. 625 km fra Barnaul og 825 km fra Novosibirk og det vil tage ca.8/10 timer. Der er ingen måltider inkluderet på denne dag og heller ikke på busrejsen.
Dag 3: Ust-Koksa
Ankomst til Ust-Koksa om morgenen. Ved ankomsten udleveres det nødvendige udstyr til den videre rejse, og guiderne vil fortælle om de kommende spændende dage. Frokost og aftensmad på café. Overnatning i telt i Ust-Koksa.
Dag 4: Multa-Maralnik - Nedre Multa-sø.
Efter morgenmaden starter turen kl.9 med at køre til provinsbyen Multa-Maralnik, hvorfra der trekkes langs Multafloden op til Nedre Multa-sø, som ligger i 1710 meters højde. Søen har meget rent vand, og her findes en masse svampe og bær. På en stille dag reflekteres skyerne og toppene af de omkringliggende bjerge i søens spejlblanke overflade. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. Overnatning i telt. (41 km i bus, 13 km trekking)
Dag 5: Tur til Øvre Multa-sø.
Denne sø ligger i 1860 meters højde, på grænsen til gletsjeren, og gemmer sig i en dyb klippe. Søen er formet som et amphiteater. Trekkingruten går over sted kaldet "Shumy". Det er en naturlig dæmning mellem de to søer, som er dannet af store sten; nogle af dem er 20 meter i diameter. Vandet, som løber gennem dæmningen, frembringer en høj lyd. Det skaber en skarp kontrast til stilheden ved søerne. Dagens måltider tilberedes på spejder-manér. Overnatning i telt (26 km trekking)
Dag 6: Til Belki-Plateauet
Trekking langs Multa Proezdnaya-floden til Kholodnye Belki-plateauet (2350 m). Det høje plateau er helt unikt. Herfra udspringer fire forskellige floder. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. Overnatning i telt. (20 km trekking)
Dag 7: Kuyguk-floden
Denne dags trekking går langs Kuyguk-floden. Turen slutter ved campen, som ligger blandt de majestætiske sibiriske fyrretræer ved siden af det vidunderlige Kuyguk vandfald (25 meter). Dagens måltider tilberedes på spejder-manér. Overnatning i telt. (9 km trekking med pakdyr).
Dag 8: Klatring til toppen (2909 m).
En meget stejl opstigning, som afsluttes med en spektakulær panoramaudsigt. Man nyder udsigten over hele Katun-bjergkæden, og Belukha-bjerget. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. Overnatning i telt. (6 km trekking)
Dag 9: Lake Kuyguk - Kuyguk Pass ( højde 2520 m).
Vejen går langs en sø med en spejlblank overflade, og man passerer små vandfald og tundraer. Fra bjergpasset nyder man udsigten over Kolban-bjerget og Akcay søen med sit fantastiske turkisblå vand. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér. Overnatning i telt. (18 km trekking)
Dag 10 : Lake Akcay - af Kolban (højde 3022 m).
Bjerget anses for helligt af de lokale, og der er en række spændende og romantiske legender, som er forbundet med dette bjerg. Fra toppen åbnes en spektakulær panoramaudsigt. Dagens måltider tilberedes på spejdermanér .Overnatning i telt. ( 21km trekking)
Dag 11 : Tilbage til Ust-Koksa landsby.
Turen går nedad langs Multa-floden. Kørsel til Ust-Koksa. Morgenmad og frokost tilberedes på spejdermanér. Aftensmad indtages på café. Overnatning i telt. (16km trekking, 41km i bus)
Dag 12: Hviledag.
Udstyret afleveres, og der er tid på egen hånd. Mulighed for ridning eller 2 timers rafting (mod tillæg). Efter frokost ter der en udflugt til Øvre Uimon landsby - en af de ældste landsbyer i Ust-Koksinsky området. Landsbyen blev grundlagt af en religiøs gruppe af de "gamle troende" for omkring 300 år siden. I landsbyen er der to museer: ét om den berømte russiske maler Nikolai Roerich og ét om de gamle troendes religiøse traditioner og kultur. Klokken 17:00 afgang til Novosibirsk med bus. Morgenmad og frokost på café. Aftensmad er for egen regning.
Dag 13:
Ankomst til Novosibirsk kl. 10. Tid på egen hånd. Afgang med fly om eftermiddagen. Ingen måltider er inkluderede.