Den store Baltikum og Rusland rundrejse
Kombinér de baltiske hovedstæder med Finlands hovedstad Helsinki, med den gamle russiske hovedstad Skt.Petersborg og den nuværende hovedstad Moskva! På denne fantastiske rejse – fem lande på 16 dage - ser I alle seværdighederne i Østersøregionen og får endvidere mulighed for at besøge zar-byen Skt.Petersborg med de prægtige paladser. I kører med eksprestog forbi små russiske landsbyer videre til Moskva, hvor I naturligvis besøger Kreml og Den Røde Plads.
Info
Vilnius, Riga, Tallinn, Helsinki, Skt.Petersborg, Moskva
16 dage/15 nætter – udrejse søndage/hjemkomst mandage
Afrejser 2021:
Hver søndag i juni, juli og august
06/06 - 21/06-2021 25/07 - 09/08- 2021 13/06 - 28/06- 2021 01/08 - 16/08- 2021
20/06 - 05/07-2021 08/08 - 23/08- 2021
27/06 - 12/07- 2021 15/08 - 30/08 - 2021
04/07 - 19/07 -2021 22/08 - 06/09-2021
11/07 - 26/07 - 2021 29/08 - 13/09 - 2021
18/07 - 02.08 - 2021 05/09 - 20/09 - 2021
19/09 - 04/10 - 2021
Pris pr. person i delt dobbeltværelse: DKK 15.995,-
Tillæg for enkeltværelse: DKK 6.295,-
(NB: For afgangene i juni måned er der et tillæg på DKK 950,- pr. person i delt dobbeltværelse)
Prisen inkluderer:
- 15 nætter på 4* hoteller inkl. morgenmad som følger:
- 2 nætter i Vilnius
- 3 nætter i Riga
- 2 nætter i Tallinn
- 2 nætter i Helsinki
- 3 nætter i Skt.Petersborg
- 3 nætter i Moskva
- Udflugter iflg. program
- Engelsktalende guider i byerne på ruten
- Transport på hele rejsen (inkl. sejlads Tallinn-Helsinki og exprestog Skt.Petersborg-Moskva
Prisen inkluderer ikke:
- Flyrejse København-Vilnius og Moskva-København
- Afbestillings- og rejseforsikring
- Turistvisum til Rusland
- Drikkepenge og andre personlige udgifter
- Ekstra udflugter og middage
Ekstra udflugter/middage. Priser pr.pers:
- Udflugt til Trakai i Litauen med besøg til slottet ( 3 timer): kr. 395
- Middag på restaurant Belmontas i Vilnius: kr. 300
- Udflugt til Gauja nationalpark i Letland ( 4 timer) : kr. 455
- Udflugt til Motor museum i Riga:( 3 timer) kr. 395
- Orgelkoncert i domkirke i Riga: kr. 395
- Udflugt til Jurmala i Letland ( 4 timer): kr. 395
- Middag på restaurant Forest i Riga: kr. 395
- Udflugt til Kadriorg-parken og kunstmuseet KUMU i Tallinn: ( 3 timer) kr. 395
- Folkloreshow med middag på restaurant Belmontas i Tallinn: kr. 395
- Udflugt til Lahemaa nationalpark:( 6 timer) kr. 545
- Udflugt til Seurassari Friluftsmuseum ved Helsinki: kr. 345
- Udflugt til Suomenlinna fæstningen med vandbus ( 3 timer) -585kr
- Udflugt til Pushkin inkl. besøg til Katarina-paladset ved Skt.Petersborg( 4 timer): kr. 790
- Folkloreshow i Nikolaevsky-paladset i Skt.Petersborg : kr. 595
- Udflugt til Peterhof inkl. besøg til palads og park ( 4 timer): kr. 695
- Besøg til Vinterpaladset/Eremitagen: kr. 485
- Sejlads på Skt.Petersborgs kanaler: kr. 595
- Middag i restaurant RRestaurant Pryanosti & Radosti: kr. 495
- Metrotur og gåtur på Arbat-gågaden: kr. 295
- Aften-sightseeing inkl. sejlads på Moskva-floden: kr. 485
- Heldagsudflugt til Sergiev Posad udenfor Moskva: kr. 795
Program
Dag 1 – Søndag: København-Vilnius
Fly København-Vilnius og transport lufthavn- hotel. Check-in på hotellet.
Dag 2 – Mandag: Vilnius
Vilnius, hovedstaden i Litauen, er kirkernes by! Her findes mange flotte barokkirker og byen ligger smukt, der hvor floderne Neris og Vilnia mødes, omkranset af grønne bakker. Den Gamle By er en af de ældste bymidter i Østeuropa, med tårne, mørke baggårde fra middelalderen og små stræder.Vilnius har en lang og broget historie, og har været beboet længe før den officielle grundlæggelse i 1387.Om formiddagen bytur, med besøg til mange af de største seværdigheder, f.eks. katedralen, Gediminas-tårnet, det gamle universitet m.fl.
Om eftermiddagen tilbydes en udflugt til Trakai, Litauens middelalderhovedstad.
Om aftenen middag på restaurant Belmotas (mod tillæg).
Dag 3 – Tirsdag: Vilnius-Riga
Vi forlader Vilnius og kører mod Riga i Letland. Undervejs gøres stop ved en meget spændende og anderledes seværdighed – Korshøjen. Korshøjen er ét af de helligste steder i Litauen, og har fået sit navn efter utallige kors i alle størrelser og former, som er placeret på en høj. Herefter fortsætter bussen mod Letland, og inden vi når Riga besøger vi de smukke Rundale palads, hvor vi får en rundvisning. Sen eftermiddag ankomst til Riga, og check-in på hotellet.
Dag 4 – Onsdag: Riga
Dagen på egen hånd i Riga, eller mulighed for at deltage i to udflugter ud af byen (mod tillæg):
Formiddag udflugt til Gauja Nationalpark og byen Sigulda. Eftermiddag udflugt til det etnografiske friluftsmuseum, hvor man kan se hvordan livet udspandt sig i en lettisk landsby i det 18-årh. Om aftenen mulighed for at overvære en orgelkoncert i Rigas domkirke (mod tillæg).
Dag 5 – Torsdag: Riga
Letlands smukke hovedstad Riga fyldte 800 år i 2001. Riga er en gammel hansestad og Baltikums største by med 790.000 indbyggere. Baltikums ”Lille Paris”, som Riga tit kaldes, er verdensberømt for sine mange Art Nouveau-bygninger, grønne parker og den nyrestaurerede gamle bydel med flotte katedraler og huse helt tilbage fra 1200-tallet. Formiddag bytur til fods gennem den gamle bydel, hvor vi bl.a. besøger katedralen. Om eftermiddagen tilbydes, mod tillæg, en udflugt til kystbyen Jurmala som er kendt for sin store samling smukke Art Nouveau huse. Om aftenen lettisk middag i restaurant Forest (mod tillæg).
Dag 6 – Fredag: Riga-Tallinn
Vi fortsætter rejsen nordpå langs kystvejen mod Tallinn, og gør stop i Pärnu. Vi får en lille rundvisning i den lille badeby. Ankomst til Tallinn tidlig eftermiddag. Check-in på hotellet.
Dag 7 – Lørdag: Tallinn
Tallinn (stammer fra estiske ”Taani Linn”) betyder ”danskernes by”. Tallinn er kendt i Danmark som den by, hvor Dannebrog dalede ned fra himmelen i 1219 under Valdemar Sejrs korstog mod hedenske estere.
Det er en gammel hansestad, som i middelalderen blev forsøgt erobret af både tyskere, svenskere, danskere og russere. I dag er den en moderne by med en charmerende gammel bydel kendt for sine smalle stejle brolagte gader, fæstningstårne og mange små butikker. Formiddag byvandring gennem den gamle bydel. Om eftermiddagen mulighed for udflugt til Kadriorg-parken og kunstmuseet KUMU mod tillæg. Om aftenen middag i restaurant Peppersack mod tillæg.
Dag 8 – Søndag: Tallinn-Helsinki
Check-ud af hotellet. Om formiddagen udflugt (mod tillæg) til Laheema-nationalpark, som er et stort naturområde langs kysten mod Rusland. I parken findes mange herregårde som stammer fra tiden, hvor der blev produceret vodka i området (fra 17.-19. årh.). Vi besøger nogle af herregårdene, hvoraf nogle er museer omgivet af smukke parker og nogle indrettet som hoteller. Om eftermiddagen går turen retur til Tallinn, hvorfra vi tager færgen til Helsinki. Overfarten tager ca. 1 t 40 min. I Helsinki transport til hotellet og check-in. Resten af dagen på egen hånd i Helsinki.
Dag 9 – Mandag: Helsinki
Finlands hovedstad Helsinki er et mekka for besøgende med interesse for design. Byen blev udnævnt til ”World Design Capital” i 2012. På byturen oplever vi det store havneområde og Senatspladsen, vi passerer parlamentet og Finlandia-hallen, Sibelius-monumentet og den berømte klippekirke, hvor væggene er rå klipper.
Om eftermiddagen mulighed for, mod tillæg, udflugt til Seuraasari Friluftsmuseum, hvor man kan se arkitektur fra hele Finland.
Dag 10 – Tirsdag: Helsinki-Skt. Petersborg
Rejsen forsætter østpå mod Rusland. Lige efter grænsen ankommer vi til Vyborg, som op igennem historien har haft en omskiftelig tilværelse som svensk, finsk og russisk by. Der vil være en kort sightseeingtur i Vyborg med fotostop ved Vyborg slot. Ankomst til Skt.Petersborg sen eftermiddag og check-in på hotellet.
Dag 11 – Onsdag: Skt. Petersborg
Sankt Petersborg lever op til sit navn som en af Europas smukkeste byer. Byen er samtidig med sine over 5 mio. indbyggere Østersøens største by. Ruslands 2. hovedstad blev anlagt af italienske arkitekter i 1703. Manden bag byen var Peter den Store. Han interesserede sig lidenskabeligt for skibsfart og havde en drøm om en by, der skulle sikre Rusland adgang til havet. I løbet af 1700-tallet voksede Sankt Petersborg frem og repræsenterede som Ruslands “vindue mod Europa” en forfinet arkitektur og kultur. Formiddag bytur og om eftermiddagen mulighed for besøg til byen Pushkin, hvor det smukke Katarina-plads med ravkammeret ligger (mod tillæg). Om aftenen folklore show i Nikalevsky-paladset (mod tillæg)
Dag 12 – Torsdag: Skt.Petersborg
Dagen på egen hånd i Skt.Petersborg, eller vi kan tilbyde to udflugter mod tillæg: Formiddag en tur ud til sommerpaladset Peterhof, som ligger ved Finskebugten. Et overdådigt palads i en stor park med forgyldte springvand. Om eftermiddagen besøg til Vinterpaladset/Eremitagen i Skt.Petersborg. Om aftenen middag på restaurant Russian Kitsch (mod tillæg).
Dag 13 – Fredag: Skt.Petersborg-Moskva
Formiddag tilbydes mod tillæg en 3-timers sejlads på Skt.Petersborgs mange kanaler og på Neva-floden. En enestående mulighed for at se mange seværdigheder fra vandsiden.Ved middagstid transport til Moskva Banegården. Afgang med expres-tog Sapsan til Moskva. Efter ca. 4 timers kørsel gennem det smukke landskab ved Volga-floden ankommer vi til Moskva sen eftermiddag. Transport til hotellet og check-in.
Dag 14 – Lørdag: Moskva
Der findes ikke mange mere betagende byer i verden end Ruslands gamle hovedstad: Moskva. En gigantisk, vild og evigt aktiv metropol med mere end 10 millioner indbyggere. Moskva er en gammel by – over 800 år – og gennem en stor del af sin levetid har den ikke alene været hovedstad for verdens største land, men også samlingspunkt for en magt, der har haft stor betydning over store dele af verden. Formiddag bytur som inkluderer de vigtigste seværdigheder i byen – Den Røde Plads med Vasilij-katedralen, samt Kreml med besøg til én af katedralerne. Om eftermiddagen tilbydes mod tillæg en tur i Moskvas metro, samt en guided gåtur på Arbat-gågaden, ét af de gamle kvarterer i Moskva. Om aftenen bytur ”by night” i Moskva inkl. sejlads på Moskva-floden (mod tillæg).
Dag 15 – Søndag: Moskva
Dagen på egen hånd i Moskva, eller vi kan tilbyde en heldagsudflugt til Sergiev Posad mod tillæg. Ca. 75 km nordøst for Moskva ligger Ruslands svar på Vatikanet i Rom: – Sergiev Treenighedsklosteret, som er byens største attraktion. På klosterområdet, som er omgivet af en mur ligesom Kreml i Moskva, findes flere kirker fra 1400 og 1500-tallet, og stedet er det helligste valfartssted i Rusland. Byen var i Sovjet-tiden kendt under navnet Zagorsk. Om aftenen mulighed for at overvære russisk cirkus (mod tillæg).
Dag 16 – Søndag: Hjemrejse
Check-ud af hotellet og transport til lufthavnen for afrejse med fly til Danmark
Se er detaljeret program