Polen og Baltikum

Denne indholdsrige rundrejse byder både på middelalderbyer og storslåede naturscenerier.

Turen starter i Polens gamle kongeby Krakow og fortsætter gennem Polen, Litauen og Letland, for at afsluttes i “danskernes by” Tallinn i Estland.


 

Info

Krakow, Warszawa, Mragowa, Vilnius, Riga, Tallinn
13 dage/12 nætter – udrejse tirsdage/hjemkomst søndage

Afrejser 2021:
10/06 - 13/06-2021

15/06 - 27/06-2021

29/06 - 11/07-2021 
06/07 - 18/07-2021

13/07 - 25//07-2021

20/07 - 01/08- 2021
27/07 -  08/08-2021

03/08 - 15/08- 2021

10/08 -  22/08-2021
17/08 -  29/08-2021

 


Pris pr. person i dobbeltværelse: DKK 11.995,-
Tillæg for enkeltværelse: 4.795,-

Prisen inkluderer:

  • 12 nætterpå 4* hoteller inkl. morgenmad som følger:
  • 2 nætter i Krakow
  • 2 nætter i Warszawa
  • 1 nat i Mragowa
  • 2 nætter i Vilnius
  • 3 nætter i Riga
  • 2 nætter i Tallinn
  • Udflugter iflg. program
  • Engelsktalende guider under hele rejsen, fra ankomst Krakow til afrejse Tallinn.
  • Transport på hele rejsen, inkl. transport lufthavn-hotel-lufthavn


Prisen inkluderer ikke:

  • Flyrejse København-Krakow og Tallinn-København
  • afbestillings- og rejseforsikring
  • drikkepenge og andre personlige udgifter
  • ekstra udflugter og middage, se nedenfor


Ekstra udflugter/middage. Priser pr.pers:

  • Udflugt til saltminerne i Krakow, 4 timer: DKK 595,-
  • Middag på restaurant Hawelka i Krakow: DKK 390,-
  • Udflugt til Lazienki-parken i Warszawa 3 timer: DKK 350,-
  • Middag på restaurant Dawne Smaki i Warszawa: DKK 390,-
  • Udflugt til Trakai i Litauen med besøg til slotte 3 timer : DKK 390,-
  • Middag på restaurant Belmontas i Vilnius: DKK 390,-
  • Udflugt til Gauja nationalpark i Letland: DKK 485,-
  • Udflugt til Motor Museum i Riga, 3 timer: DKK 390,-
  • Orgelkoncert i domkirke i Riga: DKK 355,-
  • Udflugt til Jurmala i Letland, 4 timer: DKK 390,-
  • Middag på restaurant Forest i Riga: DKK 390,-
  • Udflugt til Kadriorg-parken og kunstmuseet i Tallinn: DKK 390,-
  • Middag på restaurant Maikrahy i Tallinn: DKK 395,-


 

Program

Dag 1 - Tirsdag: Krakow
Afgang med fly fra København – ankomst Krakow. Transport til hotellet.

Dag 2 - Onsdag: Krakow

Polens gamle kongeby med de krogede gader, Nordeuropas største markedsplads, Wawel-højen og den jødiske bydel tiltrækker hvert år flere og flere rejsende. Modsat Warszawa forblev Krakow stort set uskadt under 2. Verdenskrig. På formiddagens bytur besøges den gamle bydel med Maria-kirken, det jagiellonske universitet, markedspladsen og markedshallen samt Wawel-højen med det imponerende Wawel-slot og katedral.

Om eftermiddagen tilbydes mod tillæg en udflugt til Wieliczka-saltminerne, som ligger ca. ½ times kørsel fra byen. Dette spændende besøg foregår 300 m under jordens overflade, og man bliver ført igennem en labyrint af tunneler hugget gennem saltminen. Man passerer bl.a. en underjordisk kirke hugget ud i salt.
Om aftenen middag på én af Krakows mest berømte restauranter Hawelka (mod tillæg).

Dag 3 - Torsdag: Krakow-Warszawa
l
Efter morgenmad afgang i bus fra Krakow. På vej mod Warszawa gøres stop i Czestochowa. I Czestochowa besøges Jasna Gora-kloseret, hvor ikonen ”Den Sorte Madonna”, Polens nationalhelligdom, opbevares. Turen fortsætter nordpå, og vi ankommer til Warszawa tidlig eftermiddag. Check-in på hotellet.

Dag 4 - Fredag: Warszawa

Polens hovedstad Warszawa blev næsten totalt ødelagt under 2. Verdenskrig. Den gamle bydel blev genopbygget i den oprindelige stil, og i dag er det svært at se, at husene kun er omkring 70 år gamle. Formiddagen bytur, som inkluderer Kongeruten, den gamle bydel, Johannes Døberens Domkirke og Barbakan-fæstningen.
Om eftermiddgen tilbydes mod tillæg besøg til Lazienki-parken med dets smukke palads. Om aftenen middag på én af Warszawas mest kendte restauranter på den gamle markedsplads, restaurant Bazyliszek (mod tillæg).

Dag 5 - Lørdag: Warszawa-Mragowa

Vi forlader Warszawa og fortsætter nordpå gennem store skovområder til Masurien. Her findes noget af Polens smukkeste natur – De Masuriske Søer. Man anslår at der er omkring 3000 søer i området. Om eftermiddagen besøges byerne Ketrzyn og Gizycko, som er omgivet af søer, samt den smukke barokkirke i Swieta Lipka. Check-in på hotel i Mragowo.

Dag 6 - Søndag: Mragowa-Vilnius

Vi fortsætter rejsen i den østlige del af Masurien mod Litauen og Vilnius. Undervejs gør vi stop i Kaunas, som tidligere var Litauens hovedstad. I Kaunas bytur i den smukke gamle bydel. Herefter videre mod Vilnius, hvortil vi ankommer sen eftermiddag. Check-in på hotellet.

Dag 7 - Mandag: Vilnius

Vilnius, hovedstaden i Litauen, er kirkernes by! Her findes mange flotte barokkirker og byen ligger smukt, der hvor floderne Neris og Vilnia mødes, omkranset af grønne bakker. Den Gamle By er en af de ældste bymidter i Østeuropa, med tårne, mørke baggårde fra middelalderen og små stræder.Vilnius har en lang og broget historie, og har været beboet længe før den officielle grundlæggelse i 1387.
Om formiddagen bytur, med besøg til mange af de største seværdigheder, f.eks. katedralen, Gediminas-tårnet, det gamle universitet m.fl.
Om eftermiddagen tilbydes en udflugt til Trakai, Litauens middelalderhovedstad.
Om aftenen middag på restaurant Belmotas (mod tillæg).

Dag 8 - Tirsdag: Vilnius-Riga
Dagen til kørsel til Riga, med stop ved Korshøjen. Videre mod Riga, og på vejen besøges det smukke Rundale-palads. Ankomst til Riga sen eftermiddag – check-in på hotellet.

Dag 9 - Onsdag: Riga

Dagen på egen hånd i Riga. Mulighed for tilkøb af udflugt til Gauja Nationalpark om formiddagen og/eller det etnografiske friluftsmuseum om eftermiddagen. Om aftenen mulighed for at overvære en orgelkoncert i domkirken i Riga mod tillæg.

Dag 10 - Torsdag: Riga

Formiddag gåtur i den gamle bydel, med besøg til kirker og monumenter. Om eftermiddagen mulighed for tilkøb af udflugt til Jurmala, som ligger ved kysten. Om aftenen mulighed for tilkøb af middag på restaurant Forest.

Dag 11 - Fredag: Riga-Tallinn

Bussen fortsætter nordpå til Estlands hovedstad Tallinn. En route besøges den berømte ferieby Pärnu ved kysten. Ankomst til Tallinn tidlig eftermiddag – check-in på hotellet.

Dag 12 - Lørdag: Tallinn
Tallinn (stammer fra estiske ”Taani Linn”) betyder ”danskernes by”. Tallinn er kendt i Danmark som den by, hvor Dannebrog dalede ned fra himmelen i 1219 under Valdemar Sejrs korstog mod hedenske estere.
Det er en gammel hansestad, som i middelalderen blev forsøgt erobret af både tyskere, svenskere, danskere og russere. I dag er den en moderne by med en charmerende gammel bydel kendt for sine smalle stejle brolagte gader, fæstningstårne og mange små butikker. Formiddag byvandring gennem den gamle bydel. Om eftermiddagen mulighed for udflugt til Kadriog-parken og kunstmuseet KUMU mod tillæg. Om aftenen afskedsmiddag i restaurant Maikrahy mod tillæg.

Dag 13 - Søndag: Afrejsedag 
Check-ud af hotellet og transport til lufthavnen for afrejse med fly til Danmark.

Ser detaljeret program

preload spinner

Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620