Pakkerejse Armenia, garanterede afgange
Pakkerejse til Armenien
6 dage/5 nætter
Armenien er et spændende og meget bjergrigt land, der var det første land, der overgik til kristendommen i det 3. årh. Efterfølgende har landet haft en lang og turbulent periode som en del af både det romerske og det persiske rige såvel som det osmanniske rige, indtil man i det 18. årh. indgik en forsvarsaftale med Peter den Store, der påtog sig at forsvare landet. Under den kolde krig var landet en del af Sovjetunionen, men i 1991 løsrev man sig endeligt.
I dag er Armenien en selvstændig republik, der kan byde på mange spændende kulturelle oplevelser som det land, hvor kristendommens vugge stod.
Denne rejse er en pakkerejse med lokal engelsktalende guide, hvor man kan opleve landet sammen med mange andre nationaliteter.
Info :
6 dage/5 nætter
Garanterede afgange i 2021:
13.03.2021 - 18.03.2021 24.07.2021- 29.07.2021
27.03.2021 - 01.04.2021 07.08.2021- 12.08.2021
03.04.2021 - 08.04.2021 28.08.2021-02.09.2021
24.04.2021 - 29.04.2021 25.09.2021-30.09.2021
08.05.2021 - 13.05.2021 16.10.2021-21.10.2021
05.06.2021 - 10.06.2021 30.10.2021-04.11.2021
26.06.2021 - 01.07.2021 06.11.2021-11.11.2021
Priser pr. person i delt dobbeltværelse:
3* hotel inkl. morgenmad DKK 3.495,-
4* hotel inkl. morgenmad DKK 3.995,-
Tillæg for enkeltværelse:
3* hotel DKK 925,-
4* hotel DKK 995,-
Inkluderet:
- 5 nætter på valgte hotelkategori i Jerevan
- Transport lufthavn-hotel-lufthavn
- Engelsktalende guide på alle udflugtsdage
- Adgang til programlagte seværdigheder
- Morgenmad på hotellet
- 1 flaske vand pr. dag pr. person
- Kort over Armenien
Ikke inkluderet:
- Flybilletter Danmark-Jerevan
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Yderligere transport
- Adgang til ikke programlagte seværdigheder
- Drikkevarer
- Drikkepenge
Mulighed for ekstra udflugter i Armenien ved min 2 pers:
Vintur: Amberd Fort - Alphabet Monumentet - Armas Vingård ( ca.7 timer) - DKK1195,-
Først kører I til Amberd Fort, som blev opført i perioden fra det 11. til det 13. århundrede og i længe var et vigtigt forsvarsværk. I nærheden ligger en kirke fra år 1026. Herfra går turen videre til Alphabet Monumentet i Aragatsotn-regionen – monumentet blev opført for at fejre det armenske alfabets 1600 års eksistens og er det eneste af sin art i verden. Sidste stop på turen er vingården Armas, som er kendt for sin høje kvalitet – her bliver der budt på frokost med smagsprøver. Efter frokosten går turen tilbage til Jerevan.
Aktiv udflugt til Tavush-regionen DKK 995,-
I kører først til landsbyen Yenokavan, hvor ligger Aktive leisure club "Apaga". Her har I mulighed for tid på egen hånd eller deltage i forskellige aktiviteter som f.eks. guidede vandre- eller rideture eller ziplining ( betales på stedet -ca.260DKK pr.pers)for en aktivitet). Bagefter er de mulighed for en god frokost af lokale økologiske produkter ( betales på stedet) .
Tsaghkadzor – Dilijan Nationalpark DKK 995,-
Udflugt til en spa-by nord for Jerevan, hvor der er mulighed for at vandre en tur ad nogle af de bedste vandreruter. I kører til et smukt skovområde i Dilijan-regionen, hvor der er mulighed for at vandre i nationalparken (guide mod tillæg). I kan slentre en tur gennem museumsgaden med bygninger fra det 19. årh., keramikværksteder og snedkerateliers.
Saghmosavank – Stepanavan Dendropark: DKK 995,-
Tidlig afgang til Saghmosavank, et armensk klosterkompleks fra det 13. årh. i landsbyen Saghmosavank i Aragatsotn-provinsen. Herfra går turen videre til Lori-regionen med middelalderbyen Lori (Lori Berd), som blev grundlagt i det 11. årh. Stepanavan Dendropark er et arboret (botanisk have) i nærheden af landsbyen Gyulagarak i Lori-provinsen, cirka 85 km nord for Jerevan. Parken blev grundlagt i 1931 og er på i alt 35 ha, hvoraf 17,5 ha består af naturlig skovvækst og 15 ha prydtræer. På vejen tilbage til Jerevan er der mulighed for at besøge bageriet Gnutnik.
For forlængelse til Georgien se rejser under Georgien
Dagsprogram
Dag 1 Lørdag: Ankomst Jerevan
Ankomst til Jerevan, Zvartnots lufthavn. I bliver mødt i lufthavnen og kørt til hotellet.
Dag 2 Søndag: Jerevan / Etchmiadzin / Zvartnots
I bliver hentet om morgenen og starter med at tage til omegnen omkring Jerevan. Første stop er Etchmiadzin katedralen, der blev bygget på ruinerne af et gammelt tempel år 301-303 – det siges at Kristus steg ned fra himlen og slog en gylden hammer i jorden, hvor kirken skulle bygges. Etchmiadzin er Armeniens spirituelle centrum og et af kristendommens helligste steder.
På vej tilbage mod Jerevan stopper I ved ruinerne af Zvarnots-katedralen fra det 7. årh., som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Efter frokost besøger I Tsitsernakaberd – I spadserer gennem mindeparken og besøger museet til minde om ofrene for det armenske folkemord. Herfra går turen videre til det berømte Vernisage loppemarked, hvor man kan smage på Armenien og opleve sammensmeltningen af nationale traditioner, håndværk og vor tids smag.
Dag 3 Mandag: Jerevan / Khor Virap / Noravank
I dag kører I til Khor-Virap klosteret, der forbindes med Gregorius Lysbringeren, som bragte kristendommen til Armenien. Klosteret var oprindeligt et fængsel, og her sad Gregorius fanget i 14 år, inden han blev løsladt og efterfølgende blev kongens religiøse mentor. Det er i dag et yndet pilgrimssted for både lokale og turister, hvor der er rig mulighed for at sidde og nyde kirken og den fascinerende udsigt. Højdepunktet er udsigten til Mt. Ararat.
Efter frokost fortsætter turen til Noravank klosteret – et religiøst go kulturelt centrum fra det 13. årh. Klosteret ligger i en smal slugt, der er kendt for sine høje, stejle murstensrøde klipper lige overfor klosteret. Tusinder af besøgende nyder godt af klosterets skønhed – ikke blot på grund af dets arkitektur og historie, men også på grund af dets harmoniske atmosfære midt i den fantastiske natur.
Efter besøget kører I tilbage til Jerevan.
Dag 4 Tirsdag: Lake Sevan / Garni / Geghard
I kører til Lake Sevan, som er en af verdens største ferskvandsbjergsøer. Det smukke landskab og det krystalklare vand er den perfekte baggrund for et afslappende ophold. Først besøger I Sevanavank klosteret, og herfra går turen videre til Garni templet, som tårner sig op over en trekantet kappe og er det eneste tilbageblevne eksempel på Armeniens ældgamle hedenske kultur. Da Armenien blev kristent i 301, mistede de hedenske tempel sin betydning, Garnis fort blev kongernes sommerresidens.
Efter frokost skal I opleve Geghard klosteret, der står på UNESCOs Verdensarvsliste. Klosteret er et fantastisk mesterværk af Armensk arkitektur fra det 13. årh. Nogle af kompleksets kirker er mesterligt udhugget af kæmpe klippestykker, og komplekset er fyldt med diskrete udsmykninger og mange imponerende khachkars (krydssten).
Sidst på dagen kører I tilbage til Jerevan.
Dag 5 Onsdag: På egen hånd
Dagen er på egen hånd, og der tilbydes en mængde alternative udflugter i Jerevan.
Turen kan forlænges med et par dage til Georgien – se mere under vores rejse til Armenien og Georgien.
Dag 6 Torsdag: Hjemrejse
I bliver kørt til lufthavnen for at flyve hjem til Danmark.