Rejser til Kazakhstan og Kirgisistan
Kazakhstan og Kirgisistan
Denne tur kombinerer det bedste i det sydlige Kazakhstan og Kirgisistan – I vil opleve både de udstrakte stepper og de imponerende Tian Shan bjerge.
I byerne bor I på hotel, men så snart vi kommer længere ud, vil I komme i tæt kontakt med lokalbefolkningen, når I bor på små hyggelige guest houses i bjergene og nomadernes yurts på stepperne.
Der vil være rig mulighed for at vandre en tur i bjergene eller ride en tur på sletterne.
Har I andre ønsker, vil vi gøre vores yderste for at give jer mulighed for at udleve jeres drømme.
Info
Pris pr. person i delt dobbeltværelse:
Ved 2 personer DKK 21.995,-
Ved 4 personer eller mere DKK 15.595,-
Inkluderet:
• Transport for transfers og udflugter i egen bil/minivan
• Ophold i delt dobbeltværelse på hoteller og guest houses
• Ophold i firepersoners yurt
• Måltider jf. program
• Engelsktalende lokale guider
• Særlige lokale trekking guider på dag 2 og 6-8
• Adgangsbilletter til muséer
• Folkloreprogram ved afskedsmiddag
• Rovfugleshow i Szazka kløften
• Yurtproduktion i Kyzyl Tuu
Ikke inkluderet:
• Enkeltværelse på hoteller og i guest houses
• Drikkevarer
• Flybilletter Danmark-Almaty/Bishkek-DanmarK
• Eventuelt visum (ikke nødvendigt for danske statsborgere)
• Bagagedragere i lufthavn og ved hoteller
• Soveposer og luftmadrasser
• Alt ikke inkluderet i programmet
Planlagt overnatning – lignende tilbydes ved manglende plads:
Almaty: Kazzhol Hotel eller Plaza-Almaty Hotel
Altn Emel: Lokale guest houses
Shatty: Homestay (ingen enkeltværelser, fælles bad og toilet)
Jergalan: Lokale guest houses
Karakol: Amir Hotel eller Green Yard Hotel
Issyk Kul: Yurt lejr (3 personer i en yurt, fælles vestligt bad og toilet)
Bishkek: Bridges Hotel 3* eller Asia Mountain Hotel 3*
Oplev Kazakhstan og Kirgisistan
Dag 1 Almaty
I lander tidligt om morgenen og bliver kør til jeres hotel, hvor I får morgenmad og mulighed for at hvile jer lidt inden eftermiddagens byrundtur.
Om eftermiddagen skal I en tur in i den indre by og den gamle bydel. I besøger Republic Square og Frihedsmonumentet, går gennem den Gamle By til monumentet for 28 faldne i forbindelse med kampen om Moskva mod de tyske tanks i 1941.
Dag 2 Almaty – Basshi (Altyn-Emel nationalparken)
Efter morgenmaden kører I til Basshi i Altyn-Emel nationalparken. Undervejs er der ophold ved Kapchagai reservoiret, hvor der er mulighed for en svømmetur og frokost (egen regning).
Nationalparkens steppeområde byder på en hel del mærkværdig geologi – ikke mindst de berømte ’syngende klitter’, som er fuldstændig upåvirkede af de kraftige vinde, der omgiver dem, og frembringer en dyb syngende lyd.
Dag 3 Basshi – Charyn Canyon – Shatty
Efter morgenmaden fortsætter turen til Charyn Canyon, der ligger i Charyn nationalparken. Selve kløften er 150 km lang og visse steder op til 300 meter dyb.
Et af de mest interessante steder er det såkaldte ’Slottenes Dal’ – en 2 km lang klippeformation, der ligner søjler – I skal udforske stedet lidt nærmere og bruger et par timer på at gå en tur i området.
Picnic-frokost ved Charyn-søen, inden turen går tilbage til bilen.
Dag 4 Shatty – Kol Sai Lake
Efter morgenmaden kører I en tur til den første Kol Sai-sø. Kol Sai består af tre bjergsøer i mellem 1818 og 2650 meters højde – søerne er krystalklare og ligger virkelig smukt mellem massive klipper og sneklædte bjergtoppe. I går fra den første til den næste af de tre søer – en tur på tre-fire timer med ophold undervejs.
I spiser frokost ved søens bred, inden I går tilbage til bilen og kører tilbage til landsbyen.
Dag 5 Shatty – ”Kegen” grænseovergang – Jergalan
Efter morgenmaden går turen til den kirgisiske grænseovergang ”Kegen”, hvor grænseformaliteterne tager en times tid, inden I fortsætter turen til landsbyen San-Tash. Navnet betyder ’tælle sten’, og det siges, at eroberen Timur Lenk beordrede sine soldater at lægge hver en sten, når de passerede passet. På vejen tilbage skulle de samle en sten op, og det tilbageværende antal sten angav, hvor mange der var døde på togtet.
Efter besøget går turen videre til landsbyen Jergalan, hvor I skal overnatte.
Dag 6 Jergalan – trekking
I dag skal I på fem-sekstimers let trekking i området. I starter ved jeres guest house og målet er den isolerede bjergsø Turnaly-Kol – en tur på ca. 13 km. Panorama-picnic med udsigt over Jergalan-dalen. Om eftermiddagen går turen tilbage til jeres guest house.
Dag 7 Jergalan – Katakol – trekking undervejs
Efter morgenmaden kører I til naturparken Ak-Suu, hvorfra jeres trekking-tur starter. Det er en let trekking-tur på fem-seks timer i nationalparken, hvor I kommer over Kara-Beltek-passet og videre ned mod Katakol by.
Middag hos en lokal tatar-familie.
Dag 8 Let trekking
I bliver kørt til Svetlaya Polyana kløften, hvorfra jeres trekking tur starter – turen går via Kok-Jaiyk-passet til Jety-Oguz – en tur på fire-fem timer. Undervejs er der picnic-frokost. I kører tilbage til Karakol og spiser middag hos en Uighur-familie.
Dag 9 Karakol – Issyk Kul
Efter morgenmaden skal I på en byrundtur i Karakol, hvor I besøger både en russisk-ortodoks kirke og en moské, inden turen går videre til Issyk Kul.
Ved bredden er jeres Yurt-lejr.
Dag 10 Issyk Kul
I tilbringer dagen ved Issyk Kul. Der er mulighed for at slappe af og bade i søen, og frokosten kan indtages sammen med den kirgisiske værtsfamilie – har I lyst til at hjælpe med madlavningen, er I velkomne.
Om eftermiddagen kører I til ”Skazka” kløften, som har mange mærkværdige klippeformationer med pudsige navne som ’Den kinesiske Mur’.
På vej tilbage til lejren besøger I et rovfugle-show, hvor falkoneren viser sine fugle frem og viser, hvordan man jager med dem. I stopper også ved kløften, hvor I kan spadsere en tur på en times tid.
Dag 11 Issyk Kul – Bishkek
Efter en tidlig morgenmad kører I mod Bishkek. Undervejs besøger I en lokal familie i landsbyen Kyzyl-Tuu, som fremstiller yurts – mændene fremstiller yurtens trækonstruktion, mens kvinderne fremstiller filten. I får mulighed for at lave jeres egen yurt, hvor I bagefter kan drikke en kop te fra samovar.
Herfra kører I til Bishkek, og besøger undervejs Burana Tower på den legendariske Silkevej og den ældgamle by Balasagyn.
Dag 12 Bishkek
Efter morgenmaden skal I på det store Osh Market, hvor man kan finde alt fra duftende krydderier til frisk og tørret frugt.
Resten af dagen er på egen hånd.
Dag 13 Hjemrejse
I bliver kørt til lufthavnen, afhængigt af tidspunktet for jeres hjemrejse.