Ofte stillede spørgsmål

Generelle spørgsmål

Hvilke dokumenter kræves for at få visum til Rusland?

- Visumansøgning (udfyldes online)
- En kopi af pas (skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst)
- Pasfoto (må ikke være over 6 måneder gammelt)
- Invitation (egen invitation eller invitation gennem Alt Rejser)
- Forsikringsbrev (bekræftelse på gyldig rejseforsikring gældende i Rusland)
 
Jeg er ikke dansk statsborger. Kan I hjælpe med visum alligevel?
- Det kan vi for det meste. Kontakt os venligst.
 

Jeg er født i Rusland eller det tidligere Sovjetunionen, men er nu dansk statsborger.

- Din visumansøgning kræver nogle bilag. Venligst kontakt os for mere info.
 

Hvor lang gyldighed og antal indrejser kan jeg få?

Turistvisum:
Max. 30 dage og én indrejse.

Forretningsvisum, afhængig af invitationen:
- 30 dage med én eller to indrejser.
- 90 dage med én eller to indrejser.
- 1 år med multiple indrejser (denne type kræver at man har været i Rusland indenfor det seneste år. Hvis ikke, kan vi skaffe en særinvitation, regn med en behandlingstid på 3-4 uger). Der gøres opmærksom på, at denne type multi indrejse visum kun tillader 90 dages ophold indenfor en periode på 180 dage.
 
Hvor lang tid tager det at få visum?
Turistvisum: 10 dage eller 5 dage, efter man har afgivet fingeraftryk.
Bemærk: Der kan forekomme længere behandlingstid omkring danske eller russiske helligdage.
 
Forretningsvisum: 10 arbejdsdage eller 4 arbejdsdage. Ekspresbehandling er muligt.
Bemærk: Der kan forekomme længere behandlingstid omkring danske eller russiske helligdage.

 


 

Invitation


Jeg skal bo privat, men har ingen invitation

- Du kan købe en invitation hos Altrejser. Udfyld bestillingsblanketten her.
 

Jeg har selv bestilt hotel, men hotellet kan ikke sende en invitation.

- Du kan købe en invitation hos Altrejser. Udfyld bestillingsblanketten her.
 

Jeg skal på forretningsrejse, men kan ikke skaffe forretningsinvitation.

- Du kan købe en invitation hos Altrejser. Udfyld bestillingsblanketten hvis du ønsker at vi ordner det.
 

Jeg skal på forretningsrejse og har modtaget invitation fra Rusland. Hvordan kan jeg se om den er OK?

- Du kan se et eksempel på det russiske konsulats hjemmeside.

Vigtigt:
- invitationen skal være på russisk
- den skal have stempel og underskrift
- den inviterende part skal have et TIN(INN)-nr.
- invitationen skal indeholde pasoplysninger på den inviterede, samt antal indrejser, periode og destination
 
Jeg skal have et turistvisum og har modtaget invitation fra Rusland. Hvordan kan jeg se om den er OK?
Du kan se et eksempel på en turistvoucher på det russiske konsulats hjemmeside. Du kan se et eksempel på en bekræftelse på det russiske konsulats hjemmeside.
 
Vigtigt:
- En invitation til et turistvisum skal bestå af to dele: en voucher og en bekræftelse
- Både voucher og bekræftelsen skal have stempel og underskrift.
- den inviterende part skal have et INN-nummer og skal være registreret i det russiske rejsebureauregister.
- invitationen skal indeholde pasoplysninger på den inviterede, samt periode, hotelnavn og destination
- invitationen skal indeholde et registreringsnummer på den inviterende part (= 6-cifret nr) samt et bekræftelsesnummer. Disse oplysninger skal bruges til visumansøgningen

 

 

 


Ansøgningsskema

Jeg har ingen invitation endnu, kan jeg udfylde visumansøgningen?

- Nej, du skal vente, til du får invitation, enten din egen eller fra Alt Rejser. Oplysninger fra invitationen skal bruges til ansøgningsskemaet.
 

Hvad skal der stå under 'Name of Host Organization', 'Reference No.' og 'Confirmation No'?

- Hvis du har købt invitation hos Alt Rejser, får du vejledningen tilsendt. Hvis du har din egen invitation, afhænger det af, hvilken type visum, du søger. Hvis forretningsvisum skal du skrive inviterende organisation og by, hvor den har adresse. ‘Reference No.’ og ‘Confirmation No.’ skal ikke udfyldes. Hvis turistvisum skal du udfylde ‘inviterende organisation’, ‘Reference No.’ og ‘Confirmation No.’.
 
Jeg har været i Rusland flere gange, men kan ikke huske hvor mange og hvornår. Hvad skal jeg skrive?
- Skriv ca. antal gange, og hvis seneste besøg ikke er stemplet i pas, skriv ca. periode/år.
 
Nu har jeg printet ansøgningsskemaet ud, og opdager, at jeg har lavet en fejl. Må jeg rette i hånden?
- Nej, ud over dato og underskrift må der ikke skrives eller rettes i hånden på skemaet. Du bliver nødt til at gå tilbage til online-skemaet, rette fejlen og printe ud på ny. Du kan gå ind via dit ansøgningsnummer og rette, dvs. du skal ikke starte forfra.
 
Jeg har ingen computer derhjemme. Hvad skal jeg gøre?
Hos Alt Rejser har vi en computer, som vore kunder kan benytte.

 

 

 


Forsikringspapirer

Jeg søger turistvisum, og har en årsrejseforsikring, som fornyes hvert år. Er det nok at vedlægge policen?

- Nej, konsulatet skal også se bevis på at den er betalt. Alternativt bed forsikringsselskabet udfærdige et brev med bekræftelse på, at forsikringen dækker den/de rejsende med navns nævnelse, perioden og området (verden eller Rusland). De fleste forsikringsselskaber har et standardbrev, som benyttes ved sådanne forespørgsler.

Jeg har en police, hvor mit navn står øverst, men min kone og børn, som skal med til Rusland og bor på samme adresse, er ikke nævnt. Til gengæld står der, at policen dækker hele husstanden. Er det nok?
- Ja!

Jeg har rejseforsikring via mit kreditkort. Er det nok med kopi af kreditkortet?
- Nej, det er ikke nok. Det er nødvendigt at fremskaffe et brev fra forsikringsselskabet om, at forsikringen dækker i Rusland i den periode, du er derovre.
 
Jeg søger turistvisum, men har kun en forretningsrejseforsikring. Kan denne bruges?
- Nej – hvis man søger om turistvisum skal konsulatet se gyldig privat rejseforsikring.
 
Jeg søger forretningsvisum, men har kun en privat rejseforsikring. Kan denne bruges?
- Nej – hvis man søger om forretningsvisum skal konsulatet se gyldig erhvervsrejseforsikring.
 
Jeg søger forretningsvisum, men mit navn står ikke nævnt på erhvervsrejseforsikringen, da den er tegnet af mit firma. Skal min navn stå på forsikringsbeviset?
- Nej, det er ikke nødvendigt, hvis dit firma skriftligt kan bekræfte, at du er ansat i det pågældende firma.
 


Foto

Regler for foto

Regler for foto til visumansøgning:

- Foto skal være i farve

- Størrelsen skal være 35 mm x 45 mm

- Hovedets størrelse skal være mellem 30-36 mm fra hagespids til hårtop

- Billedet skal være taget lige forfra, og det skal vise ansigtet og det øverste af skuldrene

- Baggrunden skal være uden motiver, og i ensartet lys farve, f.eks. lys blå eller lys grå

- Belysningen skal være jævn, og må ikke lave skygger i ansigt eller på baggrund

- Øjnene skal være fri af brillestel

- Brilleglas skal være uden toner og refleks

- Blikket skal være rettet mod kameraet, øjene helt synlige og munden lukket

- Billedet skal være af god kvalitet og uden huller, stempler og andre skader

- Billedet skal være et fotografi af god kvalitet og med meget høj opløsning

- Hovedbeklædning tillades kun af religiøse grunde. Pande, hageparti og kindben skal være synlige


Jeg har fundet nogle pasfotos derhjemme, de er ca. 1-2 år gamle. Kan de bruges?

- Nej! Foto må ikke være over 6 måneder gammelt. Aldrig samme foto som i passet, hvis passet er over 6 måneder gammelt.


Jeg kan selv tage foto med min Smart-phone og printe ud på fotopapir. Er det godt nok?

- Nej! Der er så mange krav til foto, at det højst sandsynligt ville blive returneret.


Jeg bruger briller. Skal jeg tage brillerne af, når jeg får taget nyt foto?

- Nej, det er ikke nødvendigt. Brillekanten må bare ikke dække over øjnene.


Jeg har nogle nye sort-hvid pasfotos. Kan de bruges?

- Nej. Det skal være farvefotos.


Jeg fik taget et pasfoto med blå baggrund. Kan det bruges?

- Nej. Det skal være lys baggrund.
 

 


Pas

Mit pas udløber 2 måneder efter jeg er kommet hjem. Er det et problem?

- Ja, det er det. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Jeg rejser utrolig meget og har faktisk ikke flere tomme sider tilbage i mit pas. Er det et problem?

- Ja, det er det. Der skal være min. 2 tomme sider i passet til visum og stempler.

Mit pas er desværre lidt slidt, og så har det været en tur i vaskemaskinen. Det er vel ikke noget problem?

- Jo, det er det! Passet skal være i god stand. Der må ikke være sider, som sidder løst eller er forrevne.

 

 

 

Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620