info@altrejser.dk +45 33 12 20 30

Betingelser

NB! Vedrørende indrejsekrav efter aftalens indgåelse: 

Det er den rejsendes ansvar til enhver tid at opfylde de til rejsen nødvendige indrejsekrav, herunder at være i besiddelse af de af destinationslandet påkrævede dokumenter.

Altrejser rejsebureau gør opmærksom på, at der på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke gælder særlige indrejsekrav i relation til COVID-19 for den/de destination(er), som omfattes af den købte pakkerejse. Den rejsende er oplyst herom og erklærer sig indforstået med, at rejsebureauet ikke kan gøres ansvarlig, hvis der inden afrejse eller under rejsen på destinationen indføres særlige COVID-19 relaterede indrejsekrav. Den rejsende har således ikke ret til at hæve købet eller afbestille gebyrfrit i den anledning. Ønsker den rejsende i sådanne situationer ikke at gennemføre rejsen, vil det være rejsebureauets almindelige afbestillingsvilkår, der er gældende.

Betingelserne her regulerer aftaleforholdet mellem dig som rejsende og Altrejser Rejsebureau i henhold til almindelig lovgivning samt Pakkerejseloven (Lov nr. 1666 af 26/12/2017)

 

Aftaleindgåelse

Aftalen regnes som indgået ved betaling af depositum eller rejsens fulde pris. Det er en forudsætning, at de rejseydelser, der tilsammen vil udgøre en pakkerejse, bliver købt på samme tidspunkt. Tilbuddet accepteres af den rejsende, når depositum eller hele rejse er betalt. Forinden har den rejsende ved tilkendegivelse i en ”klik af”-boks modtaget og accepteret disse almindelige betingelser. 

Altrejser fremsender et skriftligt tilbud til den rejsende samt disse almindelige betingelser. Den rejsende accepterer skriftligt tilbuddet inden den i tilbuddet angivne frist. Såfremt den rejsende ikke accepterer tilbuddet inden denne frist, er rejsearrangøren ikke længere bundet af tilbuddet.

*Ved fysisk henvendelse på rejsearrangørens salgssted accepterer den rejsende rejsearrangørens tilbud ved betaling af hele eller en del af pakkerejsens pris. Den rejsende får inden betalingen udleveret disse almindelige betingelser.

*Den rejsende accepterer rejsearrangørens tilbud telefonisk. Rejsearrangøren oplyser - inden den rejsende accepterer – den rejsende om relevante vilkår for aftalen, samt hvor den rejsende kan finde disse almindelige betingelser. De aftalte vilkår samt disse almindelige betingelser fremsendes til den rejsende, efter aftalen er indgået telefonisk.

*Rejsearrangøren kan ved tydelig tilkendegivelse over for den rejsende bestemme, at aftalen først anses for indgået ved den rejsendes rettidige indbetaling af rejsens pris eller et depositum, som angivet i aftalen. Den rejsende har forinden modtaget disse almindelige betingelser.

 

 

Kundens generelle betingelser

Rejsedokumenter og anden korrespondance sendes til den mail-/postadresse, der er oplyst til Alt Rejser i forbindelse med, at aftalen blev indgået. Kunden er forpligtet til at opgive de kontaktoplysninger, der er nødvendige, for at rejsearrangøren kan tage kontakt både før og under rejsen.

 

Husk i den forbindelse altid at tjekke spamfilteret. Ved modtagelsen af rejseplan og rejseforslag skal kunden straks kontrollere begge dele grundigt for at sikre, at alle oplysninger er korrekte og i overensstemmelse med det, der er bestilt. Navne skal være identiske med navne i det/de pas, der bruges på rejsen. Såfremt der er uoverensstemmelser med det aftalte, skal man rette henvendelse til Alt Rejser med det samme. Er der en fejl i det fremsendte, vil Alt Rejser forsøge at rette dette, men såfremt fejlen skyldes forkerte oplysninger fra kundens side, skal eventuelle udgifterne afholdes af kunden. Hvis ikke det er muligt at ændre fejlen, kan Alt Rejser ikke holdes ansvarlig. Den rejsende skal endvidere sikre sig, at særlige ønsker fremgår af rejsepapirerne eller på anden måde er dokumenteret. I modsat fald kan man ikke senere påberåbe sig sådanne særaftaler. Man skal være opmærksom på, at de oplysninger, der står i og rejseplan, er de gældende, hvis der er afvigelser i forhold til Alt Rejser generelle betingelser.

 

 

Visum/Pas/Vaccination

Den rejsende skal sørge for at have et gyldigt pas med minimum 6 måneders gyldighed efter endt rejse og andre dokumenter, der er nødvendige for rejsens gennemførelse, herunder visa og dokumentation for anbefalede vaccinationer. Man skal ved indgåelse af aftalen oplyse om nationalitet af hensyn til Alt Rejsers oplysningspligt i forbindelse med visum, for at sikre den korrekte rådgivning og vejledning, herunder henvisning til de relevante myndigheder.

Det er den rejsendes pligt at sørge for visum og transitvisum (kan være nødvendigt i de tilfælde, hvor der er mellemlandinger undervejs). Man skal være opmærksom på, at der kan være forskellig behandlingstid afhængigt af det land, man søger visum til. Vi anbefaler derfor, at man i god tid undersøger dette, især hvis man på rejsen besøger flere forskellige lande. Vær opmærksom på, at der kan være særlige restriktioner ved indrejse på enkeltbilletter - dette kan man undersøge via de respektive landes repræsentationer, som du kan finde på www.um.dk. Her finder man også visumregler for de enkelte lande. Ved rejser for mindreårige uden forældre/værge anbefales et, at man finder nærmere information samme sted. Man skal ligeledes være særligt opmærksom på regler om rejser med særbørn med delt forældremyndighed, hvor kun den ene forældre deltager på rejsen.

Såfremt man indenfor de seneste 6 måneder har besøgt et land med gul feber, skal man undersøge, om der til rejsemålet er særlige indrejsekrav ift. dokumentation af gul feber vaccination. Tjek vaccinationsanbefalinger på www.sikkerrejse.dk eller www.ssi.dk/Vaccination.


Alt Rejsers ansvar ved visumansøgning:

Alt Rejser optræder som agent for de benyttede konsulater, ambassader m.v. og kan ikke garantere, at en ansøger får visum, såfremt de relevante myndigheder vurderer, at der måtte være hindringer for dette.

Alt Rejser har ingen direkte indflydelse på behandlingen af ansøgninger ved konsulater, ambassader m.v. og påtager sig intet ansvar, såfremt et lands repræsentation uden varsel ændrer reglerne eller forlænger ekspeditionstiden i henhold til aftalen med kunden, da Alt Rejser blot fungerer som formidler i processen.

Ved modtagelsen af viseringer, bedes du venligst kontrollere, at alle oplysninger er korrekte.

Et bestilt visum kan ikke refunderes, når ansøgningsprocessen er sat i gang.

 

Forsendelse af pas:

Alt Rejser indleverer viserede pas til forsendelse efter kundens valg men er ikke ansvarlig for forsendelsens forløb efter indlevering til den valgte formidler – selve forsendelsesformen er kundens ansvar.

 

Navne på rejsedokumenter

Den rejsende er ansvarlig for, at de navne, der fremgår af dennes rejsedokumenter og bookinger, er identiske med det fulde navn, der fremgår af den rejsendes pas. Bliver den rejsende opmærksom på uoverensstemmelser mellem rejsedokumenter og pas, skal den rejsende straks meddele dette til rejsearrangøren, som vil forsøge at korrigere fejlen. Beror uoverensstemmelsen på den rejsendes forhold, vil udgifter forbundet hermed afholdes af denne. Hvis ændringer ikke er muligt, kan den rejsende ikke holde rejsearrangøren ansvarligt.

 

Rejsende der er bevægelseshæmmede

Det er vigtigt, at man forud for bestilling af sin rejse giver Alt Rejser alle nødvendige og relevante oplysninger om eventuelle særlige behov, således at bureauet kan vejlede om rejsen, og om hvor vidt hele eller dele af denne vil være egnet.