Nytår i Riga - Letland

Gennem tiderne har området været underlagt skiftevis stormagterne mod syd (først Polen-Litauen og senest Tyskland), vest (primært Sverige) eller øst (Rusland) indtil landet i 1918 erklærede sig selvstændigt fra både Tyskland og Rusland. Den endelige selvstændighed fik de efter den lettiske krig for uafhængighed, der sluttede i 1920.

Friheden varede imidlertid kun kort tid, for i 1940 blev landet okkuperet af sovjetiske styrker, og i 1941 invaderede tyske tropper Letland. Ved afslutningen af 2. verdenskrig blev Letland igen besat af sovjetiske styrker, som blev i landet, indtil dets selvstændighed efter Murens fald igen blev anerkendt af Sovjetunionen i 1991 – tilbagetrækningen af de sovjetiske styrker skete gradvist og sluttede i 1994.

I 2003 stemte to tredjedele af landets befolkning for medlemskab af EU.

Denne rejse gennemføres som en del af en international gruppe.

Info

Riga
4 dage/3 nætter
 

Garanteret afrejse:

30.12.2020-02.01.2021

Pris pr. pers. ved to rejsende DKK 3495,-

Enkeltværelse tillæg DKK 1095,-

Inkluderet:

  • Tre overnatninger på det centralt beliggende Radisson Blu Latvia ****
  • Tre gange morgenmadsbuffet
  • Transfers ved ankomst og afrejse
  • Velkomstmøde med champagnecocktail eller juice
  • Personlig velkomstpakke
  • Tre timers byrundtur i den Gamle Bydel
  • Stor Nytårs Gallamiddag
  • Engelsk eller tysktalende guide

Ikke inkluderet:

  • Flybilletter Danmark-Riga tur/retur – kontakt os gerne for et godt tilbud.
  • Afbestillings- og rejseforsikring

Mulige tilkøb:

  • Ankomstmiddag på hotellet DKK 310  pr. pers.
  • Tre timers udflugt til Rigas Art Nouveau distrikt og museum DKK  295    pr. pers.
  • Tre timers udflugt til forlystelsesområdet Lido med lettisk middag DKK  395   pr. pers.

Program

Dag 1 – Ankomst

I ankommer til Riga lufthavn, hvor I bliver hentet og kørt til jeres hotel.

Dag 2 – Byrundtur i Riga

Riga blev grundlagt af den tyske biskop Albert i 1201 og er den største af de tre baltiske hovedstæder. Byen har et væld af arkitektoniske stilarter, og dagens byrundtur inkluderer både den Gamle Bydel, Riga slot, den store domkirke, Skt. Peters kirke, den svenske byport, kendte bygningsværker som ’De tre Brødre’ og frihedsmonumentet.

Om eftermiddagen kan man vælge at tage med på en tur til byens ’Art nouveau’- område og -museum (ikke inkluderet).

Om aftenen er der stor nytårs gallamiddag med underholdning.

Dag 3 – På egen hånd eller udflugt til Lido

Dagen kan man tilbringe på egen hånd, eller man kan tilkøbe en udflugt om eftermiddagen til forlystelsesområdet Lido, hvor man finder et af Europas længste langhuse opført i træ. Området byder endvidere på en stor restaurant og mange vinterforlystelser. En traditionel lettisk middag er inkluderet, inden turen går tilbage til hotellet.

Dag 4 – Hjemrejse

I checker ud fra jeres hotel og bliver kørt til lufthavnen.

Garanteret afrejse:

30.12.2020-02.01.2021

Pris pr. pers. ved to rejsende DKK 3495,-

Enkeltværelse tillæg DKK 1095,-

 

 

preload spinner

Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620