Pakkerejse til Armenien og Georgien

Pakkerejse til Armenien og Georgien

Både Armenien og Georgien er spændende og bjergrige lande i Kaukasus, der byder på store kulturelle seværdigheder og naturopleveler.
Begge lande var under den kolde krig en del af Sovietunionen, og begge løsrev sig endeligt i 1991. I dag er de selvstændige republikker, der hver for sig kan byde på mange spændende oplevelser.
Denne rejse er en pakkerejse med lokal engelsktalende guide, hvor man kan opleve landet sammen med mange andre nationaliteter.


Bestil nu →  

Info (Pakkerejse til Armenien og Georgien)

8 dage/7 nætter


Garanterede afgange i 2020:
10. april – 17. april 
22. maj – 29. maj 
26. juni – 03. juli 
24. juli – 31. juli 
07. august – 14. august 
28. august – 04. september 
16. oktober – 23. oktober

 

Priser pr. person i delt dobbeltværelse:

3* hotel inkl. morgenmad    DKK    5.995,-
4* hotel inkl. morgenmad    DKK    6.795,-

Tillæg for enkeltværelse:
3* hotel        DKK 1.275,-
4* hotel        DKK 1.950,-
 

 

Prisen inkluderer:

  • 4 nætter på valgte hotelkategori i Jerevan
  • 3 nætter på det valgte hotel i Tbilisi
  • Transport Jerevan lufthavn-Tbilisi lufthavn
  • Engelsktalende guide på alle udflugtsdage (ikke dag 5 fra Jerevan til Tbilisi)
  • Adgang til programlagte seværdigheder
  • Morgenmad på hotellerne
  • 1 vinsmagning af 2 slags vine Khareba vinproduktion 
  • 1 flaske vand pr. dag pr. person

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Flybilletter Danmark-Jerevan/Tbilisi-Danmark
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Yderligere transport
  • Adgang til ikke programlagte seværdigheder
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge

Dagsprogram 

 

Dag 1 Fredag: Ankomst Jerevan
Ankomst til Jerevan, Zvartnots lufthavn. I bliver mødt i lufthavnen og kørt til hotellet.

 

Dag 2 Lørdag: Jerevan / Etchmiadzin / Zvartnots
I bliver hentet om morgenen og starter med at tage udenfor Jerevean. Først kører I til Etchmiadzin katedralen, der blev bygget på ruinerne af et gammelt tempel år 301-303 – det siges at Kristus steg ned fra himlen og slog en gylden hammer i jorden, hvor kirken skulle bygges. Etchmiadzin er Armeniens spirituelle centrum og et af kristendommens helligste steder.
På vej tilbage til Jerevan stopper I ved ruinerne af Zvarnots-katedralen fra det 7. årh., som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Efter frokost besøger I Tsitsernakaberd – I spadserer gennem mindeparken og besøger museet til minde om ofrene for det armenske folkemord. Herfra går turen videre til det berømte Vernisage loppemarked, hvor man kan smage på Armenien og opleve sammensmeltningen af nationale traditioner, håndværk og vor tids smag.

 

Dag 3 Søndag: Jerevan / Khor Virap / Noravank
I dag kører I til Khor-Virap klosteret, der forbindes med Gregorius Lysbringeren, som bragte kristendommen til Armenien. Klosteret var oprindeligt et fængsel, og her sad Gregorius fanget i 14 år, inden han blev løsladt og efterfølgende blev kongens religiøse mentor. Det er i dag et yndet pilgrimssted for både lokale og turister, hvor der er rig mulighed for at sidde og nyde kirken og den fascinerende udsigt. Højdepunktet er udsigten til Mt. Ararat.
Efter frokost fortsætter turen til Noravank klosteret – et religiøst go kulturelt centrum fra det 13. årh. Klosteret ligger i en smal slugt, der er kendt for sine høje, stejle murstensrøde klipper lige overfor klosteret. Tusinder af besøgende nyder godt af klosterets skønhed – ikke blot på grund af dets arkitektur og historie, men også på grund af dets harmoniske atmosfære midt i den fantastiske natur. 
Efter besøget kører I tilbage til Jerevan.

 

Dag 4 Mandag: Lake Sevan / Garni / Geghard
I kører til Lake Sevan, som er en af verdens største ferskvandsbjergsøer. Det smukke landskab og det krystalklare vand er den perfekte baggrund for et afslappende ophold. Først besøger I Sevanavank klosteret, og herfra går turen videre til Garni templet, som tårner sig op over en trekantet kappe og er det eneste tilbageblevne eksempel på Armeniens ældgamle hedenske kultur. Da Armenien blev kristent i 303, mistede de hedenske tempel sin betydning, Garnis fort blev kongernes sommerresidens.
Efter frokost skal I opleve Geghard klosteret, der står på UNESCOs Verdensarvsliste. Klosteret er et fantastisk mesterværk af Armensk arkitektur fra det 13. årh. Nogle af kompleksets kirker er mesterligt udhugget af kæmpe klippestykker, og komplekset er fyldt med diskrete udsmykninger og mange imponerende khachkars (krydssten).
Sidst på dagen kører I tilbage til Jerevan.

 

Dag 5 Tirsdag: Videre til Georgien - Tbilisi
Efter morgenmaden kører I til Tbilisi (uden guide). Efter ankomsten til hotellet i Tbilisi og en kort pause møder I jeres guide i hotellets lobby for nogle uforglemmelige timer, hvor I bliver introduceret til byen. Alle seværdigheder ligger indenfor få minutters gang fra hinanden. Fra Metekhi-plateauet (13. årh.) går turen til Narikala-fortet (4. årh.), der troner over den gamle bydel. I udforsker de gamle underjordiske svovlbade (17. årh.) med områdets naturlige varme kilder samt de omkringliggende kirker, inden I fortsætter over Fredsbroen, der giver en fantastisk udsigt over byen. Resten af dagen er på egen hånd.

 

Dag 6 Onsdag: Udflugt til Mtskheta, Uplistsikhe og Gori
Efter morgenmaden kører I til Georgiens gamle hovedstad, Mtskheta, der er et vigtigt religiøst og kulturelt knudepunkt og på UNESCOs Verdensarvsliste. Undervejs besøger I Jvari Klosteret (6. årh.) på toppen af bjerget, hvor floderne Mtkvari og Aragvi mødes, inden I fortsætter til Svetitskhoveli Katedralen, hvor Kristi klædedragt siges at have været begravet. I slentrer gennem Mtskhetas smalle stræder, inden turen går videre til Gori, som er Stalins fødeby. Der er et kort fotostop ved muséet, inden turen går videre til hulebyen Uplistsikhe – en af de første byer i Georgien, der blev hugget ind i klipperne. Hulerne var hjemsted for hedenske ritualer, før Georgien blev kristent. Om aftenen går turen tilbage til Tblisi.

 

Dag 7 Torsdag: Udflugt til vinlandet
Efter morgenmaden går turen til vinregionen Kakheti, som er Georgiens primære vinområde og hjemsted for hundredevis af historiske og arkitektoniske monumenter. I besøger Alaverdi Klosteret, der blev bygget i det 11. årh. og var et af tidens højeste bygningsværker. Lokale munke producerer vin fra omkringliggende vinmarker. Senere vil der være mulighed for at besøge Gremis klosterområde, som var hovedstaden i kongeriget Kakheti (1466-1616). I denne periode blomstrede det kulturelle liv, men interne stridigheder og invasionen af Shah Abbas jævnede byen med jorden. Herfra fortsætter turen til Kharebas vintunnel, der er hugget ud af den kaukasiske bjergkæde og blev brugt til at lagre vin. Her vil der være en vinsmagning. Bagefter besøger I Tsinandali – en landsby, der er kendt for de vinmarker og historiske vinproduktion, der engang i det 19. årh. tilhørte den aristokratiske poet Alexander Chavchavadze. I besøger familiemuséet og går en tur i den smukt anlagte engelske park. Om aftenen kører I tilbage til Tbilisi.

 

Dag 8 Fredag: Hjemrejse
Afhængigt af jeres flyreservation bliver I kørt til lufthavnen.

 


Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620