Pakkerejse til Moskva

Moskva er en gammel by – over 800 år – og gennem en stor del af sin levetid har den ikke alene været hovedstad for verdens største land, men også samlingspunkt for en magt, der har haft stor betydning over store dele af verden. ”Det 3. Rom” som den kaldes pga sin rolle i den ortodokse kirke og senere symbolet på kommunismens jernstyre, er idag en driftig storby, hvor man altid kan være sikker på at nye, spændende byggeprojekter er skudt op siden man var der sidst. Moskva hviler aldrig.

På denne rejse besøger I Kreml med dets smukke katedraler og Rustkammeret, som bl.a. har stor samling af Fabergés værker. I får en bytur, ser på gamle ikoner i det kendte Tretyakov-galleri, og kommer på en tur ud af byen til Gorki Leninskie, hvor Lenin havde sit ”sommerhus”. I bor centralt i Moskva på 4 eller 5* hotel.

 

Vi arrangerer også skræddersyede rejser til Moskva, efter jeres ønsker. Ring og høj nærmere.


 

Info

Moskva
5 dage/4 nætter – fredag til tirsdag

 

Afrejser 2019:

11/01-15/01-2019
25/01-29/01-2019

08/02-12/02-2019

22/02-26/02-2019

08/03-12/03-20109

15/03-19/03-2019

29/03-02/04-2019

April til oktober: Alle fredage

01/11-05/11-2019

15/11-19/11-2019

06/12-10/12-2019

20/12-24/12-2019

 

Priser 2019

Rejsen gennemføres og priser gældende ved min. 2 personer. Hvis du rejser alene, – ring og hør nærmere for muligheder.

 

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: DKK 7.795,-
Tillæg for enkeltværelse: DKK 1.485,-


Prisen inkluderer:

  • Flyrejse København- Moskva t/r
  • 4 overnatninger på 4-5* hotel i Moskva inkl. morgenmad
  • Frokost på udflugten til Gorki Leninskie
  • Engelsktalende guide
  • Alle adgangsbilletter til museerne
  • Transport på hele rejsen


Prisen inkluderer ikke:

  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Visum til Rusland

 

Ekspeditionstid 10 arbejdsdage: DKK 955,-

Ekspeditionstid 5 arbejdsdage: DKK 1255,

- Læs mere om visum til Rusland her.




 

Program

Moskva
5 dage/4 nætter

Fredag: København-Moskva
Ankomst Moskva. I bliver mødt i lufthavnen og kørt til hotellet. Moskva er Rusland hovedstad og Europas største by, med næsten 12 mill. indbyggere. Her ser man bygninger fra middelalderen stå side om side med moderne high-tech skyskrabere, i byen der altid er i forandring.


Lørdag: Moskva

Formiddag rundvisning i det berømte Tretyakov-galleri kendt for sin store samling af af ikoner. Herefter metro-tur, hvor I besøger nogle af de smukke stationer som nærmest er underjordiske paladser, samt gåtur på Arbat-gågaden.


Søndag: Moskva

09.30 Afgang for en tur ud af byen, til Gorki Leninskie, hvor Lenin havde sin ”datsha” (sommerhus) og hvor han døde i 1924. Frokost, og om eftermiddagen bytur i Moskva, hvor I kører forbi alle de store seværdigheder og gør fotostop undervejs.


Mandag: Moskva

Formiddagen til rundvisning i Kreml, hvor I også besøger et par af de smukke katedraler. Derudover besøger I det overdådige Rustkammer, som har en stor samling gamle våben og kunstgenstande af Fabergé, som var zarfamiliens foretrukne juveler. Eftermiddag fri.


Tirsdag: Moskva-København

Efter morgenmaden er der transfer til lufthavnen for fly tilbage til København.

N.B. Der kan forekomme ændringer i programmet.
Se er detaljeret program


Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620