Rusland

Rusland – Fra Eksotiske Eventyr til Moderne Metropoler

Alt Rejser har siden 1977 arrangeret rejser til det daværende Sovjetunionen / det nuværende Rusland. Vi er eksperter i alle former for rejser til Rusland for grupper og  individuelle. Vi taler sproget og kan rådgive omkring hoteller, program osv. Visum er naturligvis også vores specialområde. Nedenfor nogle forslag til rejser i Rusland.  Men vi arrangerer også rigtig mange skræddersyede ture for individuelle og grupper – så ring endelig, hvis I gerne vil en tur til Rusland,  og jeres ønsker ikke passer med de ture, vi tilbyder nedenfor. Vi sender gerne et pristilbud på lige netop jeres rejse!

 

“Rusland kan ikke fattes med forstanden…”, sagde den gamle, russiske forfatter Fjodor Tjuttjev. Og det er faktisk rigtigt: Rusland er på alle måder ufatteligt! Man kan simpelthen ikke forestille sig landet ud fra beskrivelser. Man må opleve det!Man må høre den knirkende sne under støvlerne, mens man indånder den klare frostluft og lytter til kirkeklokkernes klangfulde spil, blændet af guldkuplernes glitren i solen.

Man må valse gennem de vældige glassale i paladserne eller opsluges helt i det kulørte lyshav, der reflekteres i glasbygningerne i en af jordens vildeste metropoler.

Skal man rigtigt have en fornemmelse af de vidstrakte stepper i Verdens største land, så er det eneste rigtige at rejse tværs over Sibirien med den legendariske Transsibiriske Jernbane.

 

Men også en sejltur på Ruslands floder er en god måde at komme tæt på de mange mindre byer og den smukke natur – helt fra det mystiske Karelien i Nord over “Den Gyldne Rings” spændende små byer med en mangfoldighed af kirker og klostre fra middelalderen og helt ned til Sydruslands eksotiskprægede byer. 

For at få det hele med må man helt over til det isnende Kamtjatka og ned i de vilde Kaukasusbjerge.
Jo, det store land mod Øst har uendeligt mange eventyr at byde på  – og når man har oplevet noget af det, så fatter man måske lidt mere…

 



{{amount}}
Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620