Krasnojarsk

Når du kommer frem til Krasnojarsk, har du kørt 4065 km. med tog fra Moskva.Du befinder dig i hjertet af det russiske Asien. Byen ligger smukt ved den sibiriske flod Enisej i et bjergrigt område. Krasnojarsk er med sine 950.000 indbyggere Sibiriens næststørste by (efter Novosibirsk). Den blev grundlagt af en adelsmand i 1628 og er idag en hyggelig universitetsby, der har stolte traditioner – og mange caféer og restauranter. En afslappende slentretur gennem byen kan anbefales!

Tag på udflugt herfra og oplev den smukke sibiriske natur. Eller hvorfor ikke besøge en af verdens største dæmninger, med den særlige skibselevator.


Udflugter i Krasnojarsk 2014

Alle udflugter er inkl. engelsktalende guide, transport og entré.
 

Byrundtur

I bil, inkl. 1 museum. 3 timer.
 

Stolby


5 timer, bil, 3 km vandretur
Den største attraktion omkring Krasnojarsk er så afgjort naturreservatet Stolby. Stolby kommer af det russiske ord for søjler. Og når man ser, hvorledes de gigantiske, slanke klipper rejser sig fra det flade steppelandskab forstår man hvorfor. Klipperne er 60-90 meter høje, nogle endda endnu højere.
Og de skaber et vidunderligt eventyrlandskab som kan sammenlignes med få landskaber i Verden. Landskabet blev fundet i 1624 af russiske kosakker, der anlagde et fort her.
Naturreservatet blev oprettet i 1925, men på det tidspunkt havde stedet allerede tiltrukket rejsende i over hundrede år.
Stedet er naturligvis også interessant for klatreentusiaster – og i 150 år har man faktisk haft en slags sammenslutning af særlige “stolbyister”, hvis lidenskab det er at overvinde klippernes skarpe skær. I tidligere tider skulle disse stolbyister ligefrem bære en speciel uniform.
Men selvom man ikke har mod på at overvinde de slanke klippetoppe, så er Stolby en stor oplevelse.

 

 

Til Divnogorsk på Jenisej

Byrundtur, med motorbåd til Divnogorsk
Oplev de smuke omgivelser ved Krasnojarsk på 2 timers sejlads ad Jenisej-floden til byen Divnogorsk (navnet på byen betyder: Mirakelbjergenes by – og den er bygget i 1957 som terrasser op ad bjerget).

 

 

 

 

 
 

 



For priser på hoteller og udflugter - send forespørgsel eller ring og hør nærmere


 

preload spinner

Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620