Hvad siger gæsterne

Vore gæsters feedback er meget vigtig for os og vi er altid glade for at modtage dine kommentarer.
Vi bruger tilbagemeldingerne først og fremmest til at prøve at forbedre os og til at gøre rejserne endnu bedre.
Men mest glade bliver vi, når vores gæster har haft en god rejseoplevelse!
Nedenunder kan du læse nogle tilbagemeldinger vi har modtaget.
 

Den transsibiriske og vandretur ved Bajkalsøen sommer 2017

Alt Rejsers Irina stod for en MEGET vellykket rejse strikket sammen efter vore lidt besværlige ønsker. Først tre dage i Moskva (det gamle fabriksområde, nu center for kunst og kultur, Winzavod var et hit) og dernæst fire vellykkede dage med toget til Irkutsk med mange meditative stunder når birketræerne passerede forbi, gode bøger og venlige russere. I Irkutsk stod guiden Anna fra Sputnik Travel klar til at modtage os på perronen, da vi rullede ind. Dernæst med bus til Bajkalsøen hvor vandreturen var fantastisk og guiden, Sergei, fremragende. Der var ikke mange andre turister til at forstyrre under tre dages vandring og vi blev beværtet storartet med tanke på at vi jo var på vandretur. Vi fik endog mulighed for at komme i samme 'banja' (sauna) som Boris Jeltsin og Helmut Kohl havde benyttet for en del år siden. Dukkerten i søen (6 grader) var, kan man sige, frisk. Stor tak til Irina og Alt Rejser for at sætte programmet sammen og for at alt klappede.

Laura, Lotte og Ole

Så er vi vel hjemme igen og kan bare sige, at alt klappede og vi havde fire dejlige, begivenhedsrige dage. Specielt var vi glade for vores guide Elena, som var fremragende og som sparede os for en masse besvær og ventetid. Hun havde stor viden, talte glimrende dansk og var meget hjælpsom.

Tak for hjælpen til at arrangere en vellykket rejse!

Sejltur til Skt. Petersborg i egen båd – August 2016

Kære Mam.

Det lykkedes os at få tilladelse til at sejle tæt på kysten gennem farvandet ud for Kaliningrad. ........ alt i alt har vi fået en super god behandling, og vores tur har været en fantastisk oplevelse. Endnu engang tusind tak til dig for din hjælp og assistance både før og under vores rejse.

Et par dage i Skt.Petersborg – november 2016

Hej Christel,

Det blev en meget vellykket tur til St. Petersborg. Alt gik efter planen ikke mindst takket være vores meget dygtige, venlige og kompetente guide - og dine hjælpsomme forberedelser. Jeg vil til enhver tid anbefale Alt Rejser.

Ferie i Skt.Petersborg – Oktober 2016

Hej Christel.

Lige et par ord om vores tur til Sct. Petersborg. Det var en dejlig , spændende, men kold tur, vi var på i den store by. Fra morgen til aften de to af de tre og en halv dag, slæbte jeg min piger til alle mulige oplevelser. Vi fik stort set set det, vi gerne ville. De har alle tilbagemeldt, at de var yderst tilfredse med rejsen, så det er jeg glad for.

Der var så meget at se på, som var helt anderledes, end det vante. Afhentnimgerne fungerede, hotellet rigtig udmærket, ingen beklagelser.

Så det anbefales.

Ferie i Skt.Petersborg – September 2016

 

Hej Christel

Jeg synes du skal vide, at vi har haft en fantastisk ferie i Sankt Petersborg. Hotellet lå et godt sted, havde gode store værelser og fin morgenmad.

Vores guide Tanja var altid til tiden, godt forberedt og meget vidende og samtidig rigtig rar.

Vores største positive overraskelse var dog almindelige russers hjælpsomhed og venlighed, som vi blev mødt af dagligt på gader og i metroen.

Alt i alt en stor oplevelse i en skøn by, hvor vi slet ikke kunne nå alt det, vi havde sat os for. Det bliver forhåbentlig en anden gang.

Tusind tak for en fantastisk ferie fra os alle 4.

 

Til Moskva, Petrozavodsk, Novgorod og Skt.Petersborg i egen bil – juli 2016

 

Kære Christel

Tak for en fantastisk tur til Rusland. Det var trygt at have dig i baghånden. Guiderne var dygtige og hyggelige at være sammen med, og vi fik rigtig meget viden og historie med hjem. Mange af vores fordomme om landet måtte vi pænt pakke sammen.

Grænsen var noget af en oplevelse begge veje. Det to ca. 4 timer både ud og ind af Rusland, og det var lige fordelt på de to grænselandes pas og toldtjek. Det gik fint med at køre, men du skal være superbilist specielt i byerne. Men vi har kun oplevet venlige hjælpsomme russer både i trafikken og på gåben i byerne.

 

Forfatteren Leif Davidsen på rejse til Moskva og Pljos, efterår 2015
Kære Irina,

Tak for en god tur. Alt klappede og vi havde nogle gode oplevelser undervejs. Sne og klingende frost i Pljos, der var lige så tjekovsk idylisk, som jeg havde forestillet mig. Tog og bil kom til tiden. Det var interessant, at vi befandt os i et land i recession og med sanktioner og boycot. Det mærkede vi ikke meget til. Der var masser i supermarkederne – men til høje priser – gang i julehandlen, folk på cafeer og restauranter i Moskva og smæk til Tyrkiet på alle tv-kanaler. Det er altid interessant at komme til Rusland, så jeg håber, at du kan hjælpe os en anden gang.

bh
Leif

Ferie i Moskva – august 2016

 

Hej Christel

Ville bare lige sige mange tak for hjælpen med at arrangere min tur.

Det har været en fantastisk uge, jeg fik set mange af de steder/museer jeg gerne ville, vejret ja det var nærmest for godt.

Derudover  er det blevet til ture til lokale markeder, besøge kollegaer på den lokale brandstation, kontakt til en flok unge kadetter fra МЧС og ellers bare nydt livet ved at gå rundt og finde de steder de lokale kommer for at spise og drikke.

Jeg vender tilbage næste gang jeg har ferie.

 

 

 

Grupperejse til Skt.Petersborg – november 2015

Hej Christel,

Vi havde en fantastisk tur til Skt. Petersborg! Vi fik set alle de vigtigste seværdigheder, besøgt en russisk folkeskole og det pædagogiske universitet.

Tak for hjælpen med det hele, vi har været meget tilfredse med ALT rejser.

 

 

 

 

 

October 2016

Kære Irina!

Så er vi tilbage fra vores tur til Sankt Petersborg.

Tak for, at du havde tilrettelagt turen så godt – alt gik lige efter planen.

Vi er meget optaget af Sankt Petersborg. Det er en dejlig og flot by, og vi har kun mødt søde mennesker.

Næste gang vi skal derover, vil det være meget lettere for os.

Rundrejse i Usbekistan – November 2015

Hej Sergey,

Vi er hjemme igen, efter at have haft en dejlig rundrejse i Uzbekistan. Alle vores bekymringer er blevet gjort til skamme, heldigvis.

Vores guide Azizis, opfyldte rejseplanen til punkt og prikker. Han mødte op dagligt på de aftalte tidspunkter, ligesom vores chauffør også var præcis og kørte ordentligt og behageligt på de 2 lange strækninger vi foretog.

Så tak til Alt Rejser og til dig Sergey som kom med gode vink til vores tur.

Kunstforening til Skt.Petersborg – September 2015

På gruppens vegne vil jeg gerne takke dig, jeres kontaktbureau i Skt. Petersborg og specielt Tatiana for en spændende og yderst vellykket rejse. Alt klappede, både udflugter og vejret, og alle var meget begejstrede. Dejligt hotel. Det lykkedes faktisk nogle gange at få Skt. Petersborgerne til at smileJ Så tusind tak fra os.

Transsibiriske Jernbane, Baikal og Kamchatka – sommer 2015

Jeg lovede at dele et lille udsnit af vores oplevelser med den rejse du og ALTREJSER arrrangerede for min familie og jeg.
Det var en gennemført særdeles god oplevelse for os alle!
– Alle hotel og rejse reservationer og sightseeing/guide aftaler forløb uden en eneste vanskelighed.
– Visa delen som ofte er et irritationsmoment, forløb ganske fint og nemmere end når jeg selv har gjort det med invitationsbreve herfra

Om guider kan jeg sige;
– Alle var perfekte i Engelsk og praktik var ganske enkelt helt i orden, inklusive evnen til at finde hinanden ved ankomster.
– De leverede – på hver sin måde – et godt og personligt bidrag til at fremme vores forståelse og de kunne virkelig deres stof.
– At starte direkte fra Petropavlovsk-K lufthavn og så på mountin tracking var perfekte efter en lang flyvetur og lidt jet-lag!

Højdepunkterne var klart Kamtjatka og Den Transibirske Jernbane – de andre ting var også fuldt på højde med forventningerne, men de to ting er så forskellige fra hvad de fleste oplever, at det vil stå meget længe i hukommelsen.

Med én undtagelse (hotellet ved Baikal – Dream of Baikal) var hotellerne absolut i service og forplejning til den standard som du havde lovet og især Irkutsk og Eketarinenburg hotellerne er super – hotellerne i sig selv og ikke mindst personalet var lige det vi søgte og jeg kan kun anbefale dig fortsat at bruge de der hoteller

Vi var som sagt gennemført glade for hele turen og skulle vi gøre den om ville jeg nok overvejse at udskifte ”Dream of Baikal” og istedet en nat mere i Irkutsk by som er så pokkers charmerende og meget overskuelig til fods. Fra Irkutsk så stadig have besøgt Baikal men som en en endags-udflugt. Sådan en tur er mulig på de der 9 – 10 dage, det er ikke for hårdt, men klart vil jeg da gerne om vi kunne have haft lidt flere dage – det kunne vi ikke, men de dage vi havde var virkelig gode!

Tak for nu, tak for et flot stykke arbejde og ha´ en god sommer

“THE MYSTERY OF BAIKAL” – Juli 2015

Jeg siger tak for en velarrangeret tur. Alt fungerede som det skulle. Det var fint, mange tak.

Turen var for mig et rigtig godt mix af naturoplevelser og indlevelse i Baikal-regionens historie og religionshistorie. Jeg havde som tidligere religionslærer valgt denne tur, der gav gode muligheder for at erfare noget om shamaisme, tibetansk buddisme og ortodoks kristendom.

På Olkon-øen erfarede vi om shamaismefænomenet. Her var naturen på nordsiden af øen hel unik med stejle klipper, næsten lodrette fald ned mod Baikal en god ramme om tidligere tiders shamaismefænomener. Guiden fortalte om shamaismemyter- og legender. Shamaisme findes også i dag. Nogle af naturhelligdommene bliver stadigvæk besøgt i religiøs øjemed.Det er synligt med mange bedevimpler.

Tibetansk buddisme indgik på turen med 2 helligsteder. Især datsan (en slags universitet) Ivolgskiy ved Ulan Ude gjorde indtryk.

Ortodoks kristendom gjorde indtryk ved flotte kirker i Irkutsk og Ulan Ude og et fascinerende nonnekloster i Irkutsk. Der var en synlig interesse for kirkelige handlinger i de kirker vi så. Og som noget helt specielt var det meget spændende at besøge Old Believers i et samfund udenfor Ulan Ude. Disse gammeltroende har en historie fra 1500-tallet, om utilfredshed med reformer i den russiske kirke.

Til mit udsaqn om at jeg var protestant sagde præsten, iøvrigt med langt fritvoksende hår og skæg:”vi er alle protestanter”.

Af historisk fascinerende ting udover de gammeltroende vil jeg fremhæve opdagelsen og etableringen af en russisk kosakbosættelse i Irkutsk. De flotte kirker og bygninger i byen har en relation til zarrussisk undertrykkelse i europæisk Rusland. Således også den polske romersk- katolske kirke og decembristernes huse, der nu er museum. Decembristerne var højadelige, der var blevet forvist til Sibirien efter et oprør mod zarstyret

Bygningsmæssigt var der meget at se på især i Irkutsk og Ulan Ude, men også den oprindelige befolkning bureaternes træbygninger var særegne. Bureaterne ( en mongolsk stamme) var næsten helt dominerende øst for Baikal også i storbyen Ulan Ude. Vi så et træmuseum med russiske og bureatiske bygninger fra starten af den russiske indtrængning i området.

Naturhistorien i og omkring Baikal er bemærkelsesværdig. Naturoplevelsen øst for Baikal i Barguzinskaya dalen var helt i særklasse. Især en såkaldt “garden of stones” vil jeg fremhæve.

Landskabsmæssigt var området spændende hele vejen igennem, store vidder, uendelige skove, sletter, fritgående kvæg-og hesteflokke.

Vi boede 2 nætter hos en bureatfamilie. Det var absolut en positiv oplevelse. De var meget gæstfrie. Her var jeg iøvrigt i sibirisk badstue. Rejsen var med en engelsktalende guide. Deltagerne var 10 russere, en tjekke og jeg selv..

Guiden var god.Det var lidt af et problem tidsmæssigt at guide først på russisk og så på engelsk. Men jeg var meget tilfreds med guiden.

Sprogligt var det lidt svært. Jeg talte engelsk med guiden, tysk med tjekken og lidt engelsk med resten af selskabet. Flere af russerne kunne ikke engelsk overhovedet. En ældre højtuddannet mand havde oprindelig lært tysk og et midaldrende ægtepar havde lært fransk. Men med god vilje havde vi alligevel en rimelig kommunikation.

Russerne var venlige, hjælpsomme og inkluderende. (Absolut ikke udannede og brovtende, som man ofte hører dem beskrevet i Vesten.) Jeg kom tæt ind på, hvordan de levede deres liv og fik et indtryk af, hvad de tænkte om dette og hint.

Alt ialt vil jeg kun sige godt om turen.Turen var en meget indholdsrig og en spændende oplevelse.

Familiegruppe i Skt.Petersborg – juli 2015

Det var en fantastisk rejse – alle var glade for turen.

Så nu er jeg lettet og glad for at det gik godt – ingen problemer – super hotel – dejligt svømmebassin – fantastisk lækkert morgen buffet. Skønt med trolley bus udenfor, som du fortalte.

Vi spiste på et par stykker af de steder, som I anbefalede og var i den fantastiske smukke butik Eliseevskiy på Nevsky Prospekt. Der må jeg ind igen.

Alt var godt og det var bare så god en guide vi havde, Margarita, hende vil vi gerne have igen en anden gang. Bare super god og meget sød.

De To Hovedstæder – juli 2015

Vi vil blot lige fortælle, at vi virkelig havde en fantastisk ferie, i det smukke og dejlige Rusland. Det var bare så skønt. Og vores guider, Alexsandre kaldet Sasha, i Moskva, og Olga i Skt.Petersborg, de var var bare så gode og fyldt med dejlig humor. Mange tak.

Weekend i Moskva – Oktober 2015

 

Hej Irina

Det var en fin rejse du arrangerede for os til Moskva.

Alt virkede fint – vi fik air-express billetter, metro billetter m.v. i lufthavnen som aftalt.

Ud over de aftalte billetter fik vi også billetter til en Hop on – Hop off sighseeing bus. Det mener jeg ikke stod omtalt i den pakke vi købte – men det var nogle meget gode billetter – hvor vi kørte rundt (på øverste dæk af bussen) og fik set en stor del af den inderste del af Moskva.

Metropol er et fantastisk hotel. Fantastisk belliggenhed, indvendig en utrolig flot dekoreret bygning og med en fantastisk historie.

Vi mødte vores venner i Moskva og fik set de vigtigste steder. Ud over de meste kendte steder så vi også Astronaut og rumfartsmuseet var helt unikt – og man kan ikke se noget lignende andre steder i verden.

Vi besøgte flere gode restauranter – men Restaurant Cafe Puskin var noget helt specielt http://cafe-pushkin.ru/en/

Inden vi besluttede os for at rejse havde jeg checket Udenrigsministeriets rejsevedledning – og da jeg havde læst den og hørt om besværlighederne ved at få visum – havde jeg droppet at rejse derover i år. Men vores russike venner sagde så at det var helt ufarligt (modsat rejsevejledningen) og så besluttede vi os så for at rejse alligevel. I mine øjne virker det mere farligt at bevæge sig rundt i København end i Moskva – og Moskva virker som en mere organiseret og ren by end København.

Endnu engang tak for du arrangerede turen for os

Moskva og Magnitogorsk fra skak-entusiaster

Blot en melding om, at vi havde en fantastisk god tur til Moskva og Magnitogorsk. Alt det praktiske fungerede perfekt, vi var meget heldige med vejret, og vi blev godt modtaget hos dem, vi havde aftaler med. Toget til Magnitogorsk var ganske komfortabelt, og selve byen var en spændende afveksling til Moskva. I byen skilte vi os ud ved at være (de eneste?) turister, og snart var vi i kontakt med nogle, som var flinke til at vise os rundt i byen i nogle timer. En dag lejede vi en bil – billigt! – og var på en dejlig tur til en sø i Uralbjergene.

I Moskva fik vi blandt meget andet set det flotte skakmuseum – også det var en stor oplevelse.

Du skal have en stor tak for din hjælp i forbindelse med vores rejse.

Moskva – juni 2015

Lovede jo at give dig en tilbagemelding om min tur til Moskva, som har været helt fantastisk og er blevet dybt fascineret af Moskva  [:)]

Men du er jo nok mest interesseret i at høre hvordan hotel Mamaison Spa Hotel var og kan kun sige, at det var super hotel med rigtig god service og et hotel som jeg helt sikkert vil bruge igen, hvis jeg skal til Moskva  [:)]

Så du skal have stor tak for din hjælp med rejsen og jeg vil helt sikkert kontakte dig igen, hvis jeg tager i sted igen  [:)]

Det er aldrig “for sent” for drømmerejsen

Kære Irina,
½ år + er gået siden, jeg vendte hjem fra min herlige rejse med Den Transibiriske Jernbane via Irkutsk, Ulaan Bataar, Xian og Beijing.

1000 tak for vores samarbejde vedr. tilrettelæggelsen, booking, reservationer og de gode forbindelser, du skaffede mig.

Moskva: Centralt hotel + god guide. Irkutsk: Fin, fin privat indkvartering både ved Bajkal søen og i byen og Super vejledning fra Sputnik rejser. Ulaan Bataar: Centralt hotel, lokal guide (ikke så god) men mødet med en af managerne fra bureauet Super. Beijing og Xian: Alt fungerede og var OK.

Jeg mødte mange søde mennesker og venlighed på turen – det var en god og kæmpe oplevelse. Jeg tager nok ikke turen igen (75 år om et øjeblik) – men det var det helt rigtige tidspunkt i mit liv at foretage denne rejse.

Jeg er taknemlig for din hjælp og erfaring. Jeg anbefaler gerne ALT rejser.

Skt.Petersborg i april

Kære Christel

Vi er lige hjemkommet fra en pragtfuld tur til Skt. Petersborg, og jeg føler trang til at sende dig en varm tak for din hjælp med tilrettelæggelsen af turen. Du har været en uvurderlig hjælp med visum og alt det praktiske, og så er vi meget glade for den guide, du skaffede os, Lena. Hun var utrolig sød og meget vidende, ingen tvivl om, at I der har en uhyre professionel og behagelig guide. Og så var vi bare så imponerede over hende flotte danske !!! Og hun havde så mange små søde og sjove historier, alt sammen noget, vi ikke kan læse os til i bøgerne. Transporten til lufthavnen gik også helt glat.

Det, der nok gjorde meste indtryk på mig, var Blodskirken, som vi nåede den allersidste formiddag, inden bussen kom. Det er bare et ubeskriveligt flot rum, alle disse betagende mosaikker tog fuldstændigt vejret fra en……ja, man bliver fattig på ord.

Alt i alt, en vidunderlig tur til en by, som jeg så ganske har tabt mit hjerte til, en by, hvor alle bygninger ligner paladser (og sikke farver !!!!), overalt var der skønhed for øjet. Vi nåede ikke alt det, vi havde planlagt, for vi brugte også nogen tid på bare “at være tilstede” i byen, men så er der jo også noget at komme tilbage til…….

Turen til Bajkal

Kære Irina.
Så er vi kommet hjem fra en helt fantastisk tur til Baikal søen og Olkhon.
Jeg må sige at det har bare været helt super planlagt fra start til slut.
Guiden stod og ventede på os da vi steg ud af toget i Irkutsk, vi fik ordnet vores registrering og kørt ud til vores homestay. Værten Jeanne var rmeget gæstfri, der var rent og pænt, dejlig morgenmad og sjovt og bo hjemme hos nogen istedet for et intetsigende hotelværelse.

Dagen efter blev vi hentet og kørt til bussen. Efter 5 timer var vi hos Nikita som også virkelig kan anbefales. Dejlige værelser, dejlige mennesker og kun en lille gåtur fra den mest fantastiske udsigt over søen. Vi var på en heldagstur til nordenden af øen og det kan virkelig anbefales. Selv om jeg har rejst mange steder kommer Olkhon til at fremstå som et af mine absolutte top steder. Så smukt og på denne tid af året ikke overrendt af turister.
Turen tilbage gik også efter planen. Vi nåede og have en halv dag i Irkutsk så vi kunne nå og se lidt på byen. Næste morgen blev vi igen hentet og kørt til lufthavnen.

Hele vejen igennem er vi blevet mødt af virkelig flinke og hjælpsomme mennesker. Du skal derfor have stor tak for din hjælp med at få arrangeret denne rejse.
Vi vil helt sikkert vende tilbage når vi forhåbentlig om et par år skal besøge min moster igen og finde på noget andet og se i Rusland.

Om at finde toget fra Moskva til Nisjnij Novgorod

Toget holder langt tilbage på noget der vistnok er perron 11, men på samme spor som perron 1. Skiltene er derfor meget misvisende, der står perron 1 alle vegne.
Man skal gå til perron 1 og derefter langt tilbage til en perron ved samme spor, men meget
tilbagetrukket. Vores datter var rigtig kvik og opdagede at toget holdt længere tilbage Vi kom ind i toget kort før det kørte og måtte gå igennem 8 vogne før vi var i vogn 2. Guiden i Nizny Novgorod kendte til problemet

En “hemmelig” kulturperle i Moskva og om at rejse med Metroen, når man ikke kan læse russisk

Som noget særligt fandt vi den moderne ballet som jeg sendte dig et link om. Det
var en fantastisk forestilling i et kulturhus ZIL Culture center som er en tidligere funktionærbolig for en bilfabrik – ligger lidt udenfor centrum og vi var absolut de eneste udlændinge. De var meget interesserede i at høre hvordan vi havde fundet det. Kan anbefales til rejsende som kan li moderne ballet.

Det vi har været mest overrasket over er hvor få der taler engelsk fx ansatte på stationer, forretninger mm. Vi havde faktisk besvær med at finde ud af metrosystemet, bl.a også fordi bogstaver og navne er så specielle ,da vi ankom men der var næsten altid nogen der så det og begyndte at hjælpe os – ville åbenbart gerne tale engelsk og med udlændinge.

Hotel Domina i Skt.Petersborg

Vi blev efter planen hentet i lufthavnen den 30. juli og havde en 3 timers sightseing med den meget vidende og ivrigt fortællende Julia – som på den måde gav os et overblik over byen geografisk og historisk.

Hun var med, da vi tjekkede ind på hotellet, så alt gik smertefrit – og hotellet var helt perfekt (og farvemæssigt meget specielt). Vores værelse (studio) var lige, hvad vi kunne bruge, når vi havde travet byen rundt i varmen – og vi har fået en excellent betjening.

Til morgen blev vi hentet – som aftalt – også det er gået glat.

Byen har været en meget, meget stor oplevelse, og selvom vi kun har fået et lille kig – så har det været særdeles spændende.
For os, som er vant til at bevæge os til fods, gjorde det ikke noget, at hotellet lå ca. 10 minutter fra en metro – men det skal nok med i tankerne ved andres rejse.

Skt.Petersborg i august

Kære Christel!

Hjemme igen efter en af dig fint tilrettelagt tur, og af os alle fire vel gennemført tur, en stor tak for din indsats!

Vi havde fint vejr indtil hjemrejseformiddag hvor der kom lidt stille regn af og til.

Julia, vores guide, var bare fantastisk med et charmerende dansk sprog, der bare flød ud af hende. Vi var på bølgelængde med Julia lige så snart vi mødtes i lufthavnen. Julia gav os mange gode råd, der gjorde at vi fik det maksimale ud af opholdet. Vor driver frem og tilbage var også fin selv om han ikke forstod et ord dansk.

Balletter og opera var meget fine, lidt anderledes end ’plejer’ men det var jo da også meningen. Velklædt publikum til vist nok udsolgte aftener var bestemt også positive oplevelser.

Søndag var måske den sidste varme sensommerdag i Skt. Petersborg, sådan fornemmede jeg det i hvert fald, med store menneskemængder på gaderne, nogen mere sommerligt klædte, andre mere efterårsagtigt.

Betjeningen på hotellet var udmærket. Vi var overraskede over at så mange yngre mennesker talte engelsk, men det er måske nok specielt i den del af byen.

De to Hovedstæder i september

Jeg vil bare gerne lade dig vide at vi har haft en fantastisk tur til Rusland. Fantastiske byer, solskin, god mad og flinke mennesker.

Turen var godt tilrettelagt. Vi var 21 i gruppen. De fleste fra England. Alt gik som de skulle dog har jeg et lille forslag til at lave turen endnu bedre. I St Peterburg gav guiden os receivers og de virkede godt saa vi alle kunne hoere ham. Det ville have vaeret godt hvis vi ogsaa havde haft receivers in Moskva, men det havde vi ikke.

Mange tak Irina. Vi vil anbefale dig til vores venner. Spasibo

Visumservice

Dear Sergey,
I very much appreciate your good work in assisting with this visa, and I am grateful that the Russian embassy will be giving me a three-year, multiple entry visa.
I will enjoy my time in Russia!
Bruce, Virginia US

Alt Rejser
Email: sales@altrejser.dk
Phone: +45 33122030
Url:
cash, credit card
Vesterbrogade 6 D
København V, 1620